Første major til Webb Simpson

Webb Simpson ses her sammen med U.S. Open vinderen fra 2010, Graeme McDowell (Foto: Getty Images)

Printer venlig versionSend til en ven

Webb Simpson kom fra baghjul og vandt mesterskabet, mens de førende spillere alle kom til kort

Efter en spændende søndagsafslutning med trængsel i toppen af leaderboard blev det Webb Simpson (+1), der vandt den 112. udgave af U.S. Open.

- Det var en fantastisk dag, hvor jeg følte en indre ro lige fra jeg trådte frem på 1. tee. Jeg vidste at det ville blive en hård test, og jeg tror aldrig at jeg før har sendt så mange bønner op til vor herre, som jeg i dag gjorde på de sidste tre huller, sagde en lykkelig Simpson, som kom i klubhuset, som den førende spiller og herfra måtte se til, mens de øvrige spillere gjorde deres runder færdige.

Hverken Graeme McDowell eller Jim Furyk, der førte inden søndagens finalerunde kunne holde fast i teten. McDowell var tre-over-par på finalerunden, men sluttede alligevel på en delt andenplads i +2 side om side med Michael Thompson.  

David Toms, Padraig Harrington, Jason Dufner, John Peterson og Jim Furyk delte fjerdepladsen i +3.

Svenske Fredrik Jacobson gik også ind til finalerunden som en af de spillere, der bejlede til titlen. Men en 75’er sendte Jacobson ned på 15. pladsen i samlet +6.

Værre gik det for Tiger, der for anden dag i træk måtte kæmpe for at holde sammen på spillet og med weekend-runder i 75-73 slag sluttede Tiger i +7 på en 21. plads.