Flad bane med flere højdepunkter


Printer venlig versionSend til en ven

Ishøj Golfklub kan i år fejre ti års jubilæum. Vi besøgte banen, der sætter nye standarder for gode greens

Hvis et stednavn nogensinde har været misvisende, så er det denne septemberdag, hvor vi har lagt turen forbi Ishøj Golfklub. For på, hvad der skulle vise sig at være, årets sidste sommerdag er der heldigvis ingen is eller sne. Og høje er der heller ikke noget af på denne bane, hvor man skal stille sig op på en af skraldespandene for at opleve en højdeforskel på mere end en meter.

Måske var det derfor, at banearkitekt Line Mortensen ved åbningen for ti år siden kaldte banen i Ishøj for “funky”. Fordi det gav mere mening end Ishøj.

Ordet funky er dog ikke det første, der falder os ind, mens vi hiver vores udstyr ud af bilens bagagerum. Det er mere et ord som trist, der presser sig på, da vi står på parkeringspladsen og kigger på nogle lettere misligholdte bygninger og en række containere, der fungerer som bagrum.

En ny chance

Men så snart vi kommer ind i gården skifter det hele karakter. Det flotte nye klubhus har en terrasse, hvorfra der er udkig over træningsområdet og en håndfuld huller. Vi noterer os, at det vil være et glimrende sted at runde dagens besøg af med en velskænket fadøl.

Vi har spillet banen tidligere, da den stadig var relativt ny. Det var ikke en oplevelse, der umiddelbart efterlod et mindeværdigt indtryk. Men alle har jo brug for en ny chance, så det fik Ishøj. Og godt for det.

For selv om det ikke er en bane, der har den store visuelle appel, er det en rigtig fin golfoplevelse. Den er et godt eksempel på, hvad man kan opnå på et fladt areal med få træer, hvis man blot bruger fantasien og gør sit arbejde ordentligt.

En af de meget karakteristiske ting ved banen er greens, der er hævet lidt, så de nærmest fungerer som en slags terrasse. Det gør, at man ikke kan trille bolden ind, men derimod er tvunget til at få den i luften.

Og så er der de “fingerformede” bunkers, der er designet med inspiration fra Alto-vasen og forsynet med en krave af rough. Her kan man tale om en hazard i ordets bogstaveligste forstand. I løbet af runden oplevede vi flere gange, at måtte spille baglæns eller sidelæns ud.

Fantastiske greens

For mange gæster vil Ishøj også byde på en ny oplevelse: Rødsvingel. Det er en græstype, som kun et par klubber i Danmark benytter i sin rene form, mens flere er begyndt at bruge den i kombination med andre typer. Grunden til dens popularitet er, at den ikke kræver så meget vand og gødning, og samtidig er den mere modstandsdygtig end de et-årige græstyper. Selve udseendet er lidt mere råt og knap så farverigt, men det fungerer rigtig godt. I hvert fald hvis man gør som i Ishøj. Rødsvingel kan ikke klippes så langt ned som andre græstyper, og greens så da også lidt langhårede ud, da vi var på besøg. Men det krævede blot et par alt for lange putts på putting green at konstatere, at de på trods af længden var lynende hurtige. Og ude på banen tog de rigtig godt imod. Faktisk var de så gode, at vi ikke tøver med at kalde dem de bedste greens, vi har spillet på i år.

Roughen var også dejlig denne dag i Ishøj. Men det skyldes, at den for nylig var blevet slået ned. Det gjorde naturligvis runden noget nemmere, da boldene var til at finde og spille. Vi gætter på, at banen i sommermånederne, når roughen står højt, er indtil flere slag sværere.

Hvis du vil arbejde lidt med dit golfspil før eller efter runden, så er Ishøj Golfcenter også leveringsdygtig. De har nogle af landets bedste træningsfaciliteter med en stor flad driving range, to chipping greens, to putting greens og et stort indspilsområde. Alene det er besøget værd.

Derfor skal du spille den:
Hvis du vil have en oplevelse, som er lidt anderledes, så er Ishøj et godt sted at få den. Det er ikke en bane, der vil tiltale alle, mens hvis du kan lide en udfordrende, men dog håndterbar, bane i superstand, så er den et besøg værd.

Birdie:
Det er en fornøjelse at spille ind til og putte på de store greens, der virkelig er gode. Og hvis man ikke har fået nok, er de mange indspilsgreens og putting greens omkring klubhuset værd at bruge lidt tid på.

Bogey:
Vi spillede den på årets sidste sommerdag og havde set frem til en bid brød og noget at drikke, da vi kom ind. Men klubhuset lukkede allerede kl. 16.00, så vi måtte køre hjem på tom mave.

Denne artikel blev bragt i Dansk Golf #6, 2015