Fire mand på portugisisk eventyr

Kan Christian Gløët gentage sidste års 4.plads?

Printer venlig versionSend til en ven

Christian Gløët skal forsvare sidste års topplacering

Denne kommende uge markerer sæsonstarten for det danske landshold, når fire herrer tager hul på årets første internationale turnering.

De skal i Portugal spille om det traditionsrige Portuguese Amateur mesterskab. Christian Gløët, Victor Henum og Kasper Estrup er blevet udtaget af Dansk Golf Union, mens Jeppe Kristian Andersen er kommet ind i turneringen takket være sit lave handicap (+2,9).

Christian Gløët har gode minder fra turneringen. I 2012 var han også med, og her blev det til en 4.plads. Blandt andet takket være en fornem 67’er i sidste runde.

Portuguese Amateur spilles igen i år på Montado - en kort bane med små greens - hvor det virkelig er muligt at skyde en god score.

Turneringen spilles 13. til 16. februar som 72 hullers slagspil med cut efter 54 huller.