Find den perfekte balance
Af Claes Meldal
Ugens Gadget: Hvis du ikke har god balance i svinget, får du aldrig et ensartet sving. Her er et træningsværktøj, der kan hjælpe dig på rette vej
Overraskende mange golfspillere har problemer med at finde den helt rigtige vægtoverførsel og balance i golfsvinget. Og bare fordi man har indøvet et sving, som kan gentages nogenlunde ensartet, betyder det ikke nødvendigvis, at man er i balance.
Træningsværktøjet ProStance er designet til at hjælpe golfspillere med at finde en god balance og dermed opnå større stabilitet og længde i slagene. ProStance bruges af topspillere som Padraig Harrington og Paul McGinley, og værktøjet tager udgangspunkt i, at golfsvinget starter ved jorden. Golftrænere har længe haft stort fokus på overkroppen, men den sande katalysator i et godt golfsving er benene.
Hvis du ikke er i balance, når du svinger, vil kroppen kompensere for ubalancen undervejs i svinget, og det giver ustabile resultater. Hvis du træner flittigt med ProStance, så skulle du gerne opleve, at din balance bliver gradvist bedre - uden at du behøver at huske på 117 forskellige ting i selve slagrutinen.
ProStance forhandles af Putteren.dk og koster 599 kr. Se en demonstration af ProStance herunder.