Finalerunden kostede danskerne dyrt

Lisa Holm Sørensen holder sig øverst i Golf.dk’s Power Rankings uden at have spillet i weekenden
Lisa Holm Sørensen holder sig øverst i Golf.dk’s Power Rankings uden at have spillet i weekenden

Printer venlig versionSend til en ven

Power Rankings: Der var flere danskere i aktion i weekenden, men efter skuffende finalerunder var der ingen af dem, der kunne true den øjeblikkelige førstedame

Her får du ugens Power Rankings på golf.dk, hvor vi tager pulsen på de hotteste danske golfspillere lige nu. Som sædvanlig vælger golf.dk de fem skarpeste på et 100 procent subjektivt grundlag. Smid en kommentar, hvis din danske favoritspiller spiller drømmegolf og simpelthen skal med på listen næste gang.
 
1. Lisa Holm Sørensen
Sidste uge: 1
Seneste resultat: Nr. 5 i Suzhou Taihu Ladies Open (Ladies European Tour)
Lisa Holm Sørensen holder fast i førstepladsen i Power Rankings med sin flotte 5. plads i Kina, hvor hun krydsede klinger med verdens bedste damespillere. Det er bestemt ingen skam at tabe til Yani Tseng, og Sørensen sikrede sig da også nok præmiepenge til at være sikker på en plads på Ladies European Tour næste år.
 
2. Therese Kølbæk
Sidste uge: 3
Seneste resultat: Nr. 1 i Palm Valley (Cactus Tour)
Vi får desværre ikke Therese Kølbæk at se på verdens største dametour næste år. Men selvom kvalifikationen til LPGA Tour glippede, er Kølbæk nu ikke gået i hi af den grund. Hun har scoret flere topresultater på den amerikanske Cactus Tour, og sejren i Palm Valley for halvanden uge siden er næppe den sidste fra nordsjællænderens hånd.
 
3. Anders Hansen
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 23 i HSBC Champions (European Tour)
Fire meget stabile runder gav Anders Hansen et godkendt comeback efter syv ugers pause fra turneringsgolfen. Den danske stjerne manglede dog lige det sidste gear for at gøre sig gældende blandt verdens absolutte topspillere, men mon ikke Hansen bare skulle have banket lidt rust af, inden han finder topniveauet igen?
 
4. Kasper Estrup
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 8 for hold i The Spirit (amatør)
Danmark lagde stærkt ud i den prestigefulde amatørturnering The Spirit, der bliver spillet hvert andet år i USA. Desværre gik gassen lidt af ballonen i slutfasen, men Kasper Estrup ydede et solidt bidrag med 11 birdies i turneringen. Kun otte herrespillere lavede flere birdies end Estrup undervejs.
 
5. Mette Kryger
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 8 for hold i The Spirit (amatør)
Også Mette Kryger havde gang i birdieproduktionen i The Spirit med ni styks. Kryger, der har fået sin golfopvækst i Kokkedal, befinder sig tilsyneladende godt på amerikansk jord. Ikke uvæsentligt, når man som Kryger allerede er godt i gang med at etablere sig som fast inventar på holdet i sin første sæson på University of Tennessee-Chattanooga.
 
Boblere
Lasse Jensen (nr. 25 i Apulia San Domenico Grand Final (Challenge Tour)
Sebastian Cappelen (nr. 1 i Cabo Collegiate (college))


2 kommentarer til "Finalerunden kostede danskerne dyrt"

fatter ikke at to der blir

fatter ikke at to der blir nummer 8 for hold kommer på iforhold til cappelen der vandt i usa????? Blankt

Det er tidsfaktoren

Det er altid svært at tage højde for tidsfaktoren, og den kan debatteres i det uendelige. Men Cappelens sejr ligger nu små to uger tilbage, og derfor har den ikke samme aktualitet på denne uges liste.

Havde Cappelen vundet i weekenden, ville han også være højere placeret på listen.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <i> <b> <u> <embed> <div> <param> <object> <table> <tr> <td> <hr> <p> <br> <sub> <sup> <strike> <img>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Sikkerhed
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Svar på spørgsmålet
Tourspillernes Hemmeligheder: Rasmus Hjelm har et oplagt bud på en golfregel, som det kun kan gå for langsomt med at afskaffe. Læs her, hvilke regler tourspillerne helst vil af med
Velkommen til Tourspillernes Hemmeligheder, hvor Golf.dk går tæt på nuværende og tidligere tourspilleres bedste, sjoveste og skøreste øjeblikke. Læs...

Kan Joachim B. Hansen i denne uge gøre det samme på Ravenstein Royal Golf Club, som han gjorde i 2008, har han taget stort skridt mod europatouren.

Der er løbet meget vand i åen, siden Joachim Brandt Hansen i 2008 vandt en juniorturnering på Ravenstein Royal Golf Club of Belgium. Siden er det 21-årige talent fra Hillerød Golf Klub blevet professionel og arbejdspladsen hedder Challenge Touren. Og det er i den forbindelse, at Joachim B. Hansen vender tilbage til Belgien, hvor det fra torsdag gælder Telenet Trophy.
Fra gammelt til nyt

Golf er en udstyrssport, og der er ikke noget mere lækkert end at få skiftet det gamle udstyr ud med noget nyt. I Golf.dk’s auktionshal kan du sælge dit gamle udstyr og måske også gøre et kup.

DGU regelprøven er en del af begynderforløbet for de klubber, der har valgt at deres begyndere skal tage regelprøven online.

Er du allerede golfspiller, men har brug for at få afprøvet din viden om golf regler og etikette, så tag prøven, blot for sjov.

Tag regelprøven

Annoncer der betaler sig

Golf.dk er uden sammenligning det største golfsite i Danmark og din mulighed for at ramme en rigtig interessant målgruppe.

Læs mere her

Travelmarket giver dig det samlede rejse overblik. Søg blandt tusindvis af tilbud fra rejsebranchens selskaber. Vi finder den billigste flybillet for dig.

 

 Find din rejse her