Feltets bedste dansker faldt 19 pladser

Joachim B. Hansen har gode kort på hånden for at sikre sig en plads i sæsonfinalen. Foto: Getty Images

Printer venlig versionSend til en ven

Joachim B. Hansen og Mads Søgaard deler 29. pladsen som bedste danskere ved Irish Challenge

Der var potentiale til en dansk topplacering ved Irish Challenge, inden finalerunderne gik i gang, for både Joachim B. Hansen og Christian Gløët var på 10. pladsen med kun fem slag helt til toppen.

Men lørdagens moving day havde ikke kurs mod toppen. Tværtimod. Joachim B. Hansen faldt 19 pladser tilbage efter en runde i +1. Han er fortsat bedste dansker, men nu er det desværre på en 29. plads i -4.

29. pladsen deler han med blandt andre Mads Søgaard, der spillede sin tredje runde i -1.

Christian Gløët, der delte 10. pladsen med Joachim B. Hansen, havde en barsk dag og spillede runden i 78 slag (+6) med blandt andet en trippelbogey på kortet. Det sendte ham fra 10. pladsen og ned til 56. pladsen.

Den bedste danske runde på dagen blev leveret af Jeppe Huldahl, der på sin 70’er blandt andet diskede op med en eagle. Runden rykke Huldahl frem til en delt 35. plads.

Sidste dansker i finalefeltet er Jeff Winther, og han faldt efter en 76’er ned til 59. pladsen, hvor han ligger med en total i +2.