Familieopgør på DGU Tour
Af Martin Rahbech
Emily Pedersen vandt overbevisende på DGU Elite Tour, mens der var kamp mellem to søskende på DGU Junior Tour
Mens der var tæt kamp om sejren på DGU Junior Tour i Haderslev, var der på samme bane anderledes klasseforskel på DGU Elite Tour.
Her viste Smørum-profilen Emily Pedersen højt niveau, da hun rykkede fra et forspring på seks slag efter de første to runder til en sejr med hele ni slag til andenpladsen.
Selv om Emily Pedersen startede finalen med to bogeys, så fik hun rettet op på spillet og kom finalerunden rundt i 69 slag svarende til par. Samlet var hun i -3 for de tre runder og ni slag efter sluttede Laura Boe-Hansen fra Breinholtgård på andenpladsen i +6 for turneringen. Cecilie Bofill blev nummer tre i +7.
I DGU Junior Tour var det anderledes tæt, og det var endda med et par klubkammerater med fælles efternavne i hovedrollerne.
Der endte nemlig med at blive to piger fra Hedeland, der fik vristet førstepladsen fra Frederikshavns Puk Lyng Thomsen.
Mathilde Fredensborg vandt turneringen med en total i +13, mens Caroline Fredensborg delte andenpladsen sammen med Puk Lyng Thomsen i +14.
