Falster har atter 18 huller
Af Thomas Vennekilde
Sidste års oversvømmelse satte sine spor på Falster, der nu er klar til at genåbne bag-ni
I august måned blev bag-ni på Falster golfbane omdannet til en stor vandhazard (klik her for at se billeder). Vandet steg næsten en meter og oversvømmede hullerne 11-17.
Da vandet trak sig tilbage var hullerne så beskadigede, at det var nødvendigt at så nyt græs. De lukkede huller kostede omkring 300.000 kr. i tabte greenfeeindtægter, men nu er der lys for enden af tunnellen på Falster. Lørdag 12. maj bliver de nye bag-ni officielt indviet.
DGU’s formand Søren Clemmensen og borgmester i Guldborgsund Kommune John Brædder holder taler og klipper den røde snor, hvorefter tre juniorer slår ud på 11. hul.
Bagefter inviterer chefgreenkeeper Jesper Jacobsen og baneejer Henrik Fabienke på en rundvisning, hvor de fortæller om den store genopbygning af bag-ni.
4 kommentarer til "Falster har atter 18 huller"
Dejligt
At se en af mine yndlingsbaner er klar igen. Det er absolut en fornøjelse at spille banen. Dog ikke med waders :-)
Også en af mine favoritbaner :-)
Dejlig bane, god mad og hyggelige mennesker dernede.
Skal nok komme på besøg i år
har været medlem tidligere og det er absolut en sjov bane at spille
dræning
så håber vi bare de har fået styr på dræningen,