Få din græsplæne til at ligne en golfbane

Synes du også græsset er grønnere på den anden side? Få inspiration til din græsplæne her. (Foto: Getty Images)

Printer venlig versionSend til en ven

Er du en græsnørd? Brænder du for frø? Eller kunne du bare godt tænke dig at vide, hvordan du får en flot græsplæne? Så læs med her og få inspiration og viden om græspleje.

Sammen med de øvrige nordiske golfforbund investerer Dansk Golf Union i forskning i bæredygtig pleje af græs, og resultaterne fra forskningen i Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation (STERF)kan også gavne den enkelte golfspiller, som ønsker sig en flot græsplæne.

Nedenstående tips og tricks er således baseret på mange års intensiv forskning fra de bedste græsforskere i norden.  

Bliv inspireret og få din egen græsplæne til at ligne en golfbane.

Vælg den rigtige type græs

I Norden findes der over 200 forskellige græsser, men ikke alle er egnet til plænebrug. Oftest er der to til fem græsarter i en frøblanding. Valget af de specifikke græsarter bestemmer, hvor hurtigt plænen kan vokse, nuancen af grøn, tætheden og hvor kuldetolerant plænen er. Det er derfor smart at tænke sig lidt om, før man går ud og køber sine frø.

Frøblandingerne du kan købe i havecentret, indeholder oftest en blanding af tre af de fem følgende arter; Rødsvingel, Engrapgræs, Rajgræs, Mose-bunke og Almindelig hvene.

Græsforskere anbefaler for det meste at så en blanding bestående udelukkende af forskellige typer af rødsvingel. Det giver en tæt, grøn græsplæne, der vokser langsomt, kræver lidt gødning og tolererer tørke. Ulempen ved ​​rødsvingel er, at farven ofte er grå-brun og ser lidt trist ud om foråret. Inden for hver art sælges mange forskellige sorter med forskellige egenskaber.

Anlæg din græsplæne rigtigt

Plænen bør anlægges på en mineralsk jord og ikke på en organisk jord. Mineralsk jord består for meste af finkornede stenpartikler; sand, silt og ler. Organisk jord indeholder uomsat organisk materiale og er blød at gå på. Det organiske materiale bliver langsomt nedbrudt og det resulterer i en ujævn græsplæne efter et par år. Af samme grund bør rødder fra store træer fjernes, før du anlægger din græsplæne.

Før du anlægger din plæne, må du vurdere om jorden har brug for at blive afdrænet. Omkring huse med kælder er det sjældent nødvendigt, da det drænrør, der løber rundt langs huset, også suger overskydende vand ud af jorden.

Før du begynder, skal jorden være planeret og overfladen så fast, at du ikke afsætter fodspor, når du går på den. Det anbefales at strø 5-6 kg finkornet organisk gødning ud pr 100 m2 og lige ridse jorden med en rive før du sår.

Græsarter er meget forskellige i deres frøstørrelse. Mængden af frø er påskrevet emballagen som kg/ha (kilo pr. 100 m2). En god tommelfingerregel er, at der skal være tre til fire frø på et areal svarende til en tommelfingernegl.

Riv overfladen igen. Pak jorden omkring frøet ved at bruge en tromle eller trampe arealet over. Dæk derefter gerne området med en fiberdug, indtil frøene spire.

Hvis du ikke bruger fiberdug, skal du sørge for at vande hyppigt (4-5 gange dagligt) for at sikre en god spiringsfugtighed. Græsset spirer hurtigt, når temperaturen er høj. August måned er derfor et godt tidspunkt at så sin plæne i.

For at give græsset de optimale vækstvilkår, skal der i perioden efter såning spredes en smule gødning ud hver uge (1-2 kg pr. 100 m2). På den måde sikrer du en god vækst og undgår tab af gødning (nitrat) til miljøet.

Begynd på klipningen når græsset er 5 cm langt. Ukrudtet bliver derved klippet før det når at blomstre og sætte frø. Græsplanter vil til gengæld sætte flere sideskud og græsplænen bliver tættere.

Rullegræs er et hurtigere, men dyrere alternativ. Det forudgående arbejde kræver, at man er lige så omhyggelig, som når man sår. Det skyldes, at ujævnheder bliver mere markerede med årene. Husk at plænen altid skal hælde væk fra huset for at  forhindre fremtidig skader som resultat af et kraftigt regnskyl.

Klip på den rigtige måde

En regelmæssig god klipning er en forudsætning at få en flot græsplæne. En god tommelfingerregel er at klippe så ofte, at du ikke afkorter græsstrået med mere end en tredjedel af gangen.

En lav klipning giver et tættere græstæppe. Der er dog grænser for, hvad plænen kan tolerere. Hvis plænen bliver klippet for lavt, øges mængden af mos.

Derfor klipper man normalt græsset i en højde af 3-5 cm med rotorklipper. Skal man klippe lavere end det, bør man bruge en cylinderklipper, som faktisk skærer græsstrået over og ikke slår det over, som en rotorklipper gør.

Rotorklippere skal slibes regelmæssigt, for at give et pænt resultat. Der findes grundlæggende to typer af rotorklippere; bio-klippere og rotorklipper uden opsamling. Førstnævnte pulveriserer græsset, således at afklippet kan blive liggende på plænen og afgive næringsstofferne tilbage til jorden. Det giver en pænere plæne, men bio- klippere bruger mere energi end en rotorklipper uden opsamling. Køber man en rotorklipper med opsamling, men så stiger behovet for gødning af plænen.

De fleste gider som udgangspunkt ikke bruge tid på at klippe græs. Har man det sådan kan det være en god løsning at investere i en robotklipper. Så får du ikke bare en græsslåmaskine, men også en meget fint klippet græsplæne.

Robotklippere er velegnet til flade sammenhængende plæner. Plæneklipperen bevæger sig indenfor et areal, som er defineret ved et nedlagt kabel. Robotklipperen arbejder jævnt og kører endda selv til opladeren, når dens batteri er ved at være tomt. Fordi robotklipperen klipper ofte, er resultatet normalt meget pænere. Ligesom med en almindelig plæneklipper, er det nødvendigt at klippe græskanterne med en græstrimmer.

Mos

Mos er et stort problem i mange plæner. Det har det også været på mange golfbaner i de seneste år. Årsagerne er det fugtige sommervejr og at greenkeeperne generelt har brugt mindre og mere flydende gødning, som lettere absorberes af mosen.

Mos vokser overalt og i alle slags omgivelser. De findes på klipper og i moser, i solen og i skyggen. Kalkning har ingen virkning mod mos, men jernsulfat vil gøre mosen svag og stoppe væksten i et stykke tid.

Der er ingen nemme løsninger på problemer med mos, men husk, at tør mos ikke vokser. Mosplanten har ingen rødder, så i tørre perioder vil græsset fortsætte med at vokse, fordi det trækker vand op fra jorden gennem sine rødder. Græsset vokser og vil overskygge og udkonkurrere mosen, medmindre du klipper for lavt. Du kan stresse mosen ekstra ved at rive den med en jernrive eller en mekanisk mosrive/vertikalskærer.

Mosbekæmpelse gøres bedst således: Lidt højere klippehøjde, mere gødskning og mere stress. Jern-sulfat kan også have en effekt, men den er ofte kortvarig.

Gødning gør plænen tæt

Ved anlæggelsen af en ny plæne, skal der gødes jævnligt. Det sikrer at plænen bliver tæt og at du hurtigere slipper af med ukrudt.

Jo ældre plænen bliver, jo mindre gødning har den behov for, såfremt man lader sit afklip ligge. Efter 50 år kan man oftest lade helt være med at gøde. En god tommelfingerregel siger, at hvis man fjerner sit afklip, så skal man gøde dobbelt så meget. Almindelige gødningsblandinger, indeholder de fleste af de næringsstoffer, som planterne har brug for.

Forskerne er kommet frem til, hvad der er den rette blanding af disse næringsstoffer:

Nitrogen (N) er det som planter skal bruge mest af. Hvis man tager en spand og fylder med gødning skal man lade forholdet mellem næringsstofferne følge dette blandingsforhold. 100 g nitrogen (N), 65 g Kalium (K), 14 g Fosfor (P), 9 g svovl (S), 7 g Calcium (Ca) og 6 g Magnesium (Mg). Dette blandingsforhold gælder faktisk for alle planter. Det er desværre svært at finde sådan et produkt i et havecenter. I havecentrene hedder produkterne ofte; krukke-, rosen-, kaktus-, blomster-, græsplæne-gødning eller noget helt andet.
 

En plante skal have i alt 14-16 forskellige næringsstoffer i jorden for at vokse normalt. Heldigvis er der masser af de fleste af disse stoffer i Jorden, men 4-5 næringsstoffer skal yderligere tilføres regelmæssigt. Vi anbefaler dig at købe almindelige kemisk, granuleret gødning. Indholdet af stofferne nitrogen (N), fosfor (P) og kalium (K) indgår ofte gødningens navn, som tre procent tal, f.eks. “ NPK 12 - 4 - 18”.

Prøv at finde en pakke, hvor procenterne mellem disse tre tal fordeler sig, så det ligner: “NPK 10 - 1 - 7”. Desuden er det rart, hvis gødningen indeholder lidt Magnesium (Mg) og Jern (Fe). Der findes mange forskellige mikronæringsstoffer, derfor kan der også være andre næringsstoffer i blandingen. Hvis du finder en gødningsblanding med dette forhold, så kan du bruge den til alle dine potteplanter og alle planterne i haven.

Mange spreder for meget gødning ud ad gangen. Vi anbefaler stærkt at gødske i små doser og sprede det ud cirka hver tredje uge. Så undgå du unødvendig kraftig vækst, ekstra meget klipning og svage planterødder. Det er ikke nødvendigt at gøde mere end til at sikre at græstæppet fornyer sig selv og at græsset kan klare konkurrencen med mos og ukrudt. Sport, leg og aktiv brug af græsplænen øger sliddet og behovet for gødning.


 

Vores forskning viser, at det betaler sig at fortsætte med at gøde i mindre doser ind i efteråret og lidt efter græsset stopper med at vokse. Dette gør faktisk, at planten er mere hårdfør mod vinterskader og at græsset hurtigere bliver grønt om foråret.

Vil du gerne vide, hvor meget du skal gøde din græsplæne? Vi har ikke noget godt professionel svar. Der er for mange forhold, som påvirker gødningsbehovet. Påfør ikke mere end det, der skal til for at give en passende mængde afklip, en til to gange om ugen.

I ældre plæner hjælper mikroorganismer i jorden med at frigive meget næring fra dødt organisk materiale, når jorden bliver varm i juli og august. Så du behøver ikke at gøde om sommeren.

Skal plænen kalkes?

Havecentre reklamerer for kalkning af græsplænen. De gør det ikke af hensyn til græsset, men for at få kunderne tidligere ind i havecenteret om foråret. Nogle steder indeholder jorden meget kalk i forvejen. Som resultat deraf kan pH-værdien i jorden være høj, men det betyder ikke så meget for græsset. For 40 år siden var der mere syreregn, som gjorde det nødvendigt at anvende kalk. Områder med høj nedbør har stadig mere brug for kalkning og kemisk gødning virker lidt forsurende på jordens pH-værdi.

Uanset om du bor i et område med lavt kalkindhold eller ej, bør du tilføre jorden 10-20 kg kalk pr. 100 m2 hvert tredje år  for at forhindre jorden bliver mere sur. Dolomitkalk indeholder Magnesium (Mg), foruden Calcium (Ca). Mg er et vigtigt plantenæringsstof. Derfor er dolomit et godt kalkningsmiddel, som sikrer god balance mellem Calcium og Magnesium.

Vand skal der til

Tørt græs stopper med at vokse og kan derfor ikke klare slitage eller konkurrence.

Forskere ved faktisk ikke præcist, hvor længe græs kan tåle tørke, før det dør, men de ved, at tørkedød er sjældent. Når regnen kommer, bliver græsplænen grøn igen. Men ukrudt, der har dybe rødder, kan få overtaget ovenpå en tør sommer.

Hvis vi skal vande optimalt, bør græsplænen få omkring 20 mm om ugen om sommeren, helst delt over to omgange.

Få endnu mere at vide

Forskerne fra STERF tester konstant forskellige græssorter på forskellige lokationer i Norden. Du kan læse mere om græsser og græsplæner på;

www.turfgrass.dk
www.sterf.org
www.scanturf.org.