Et slaraffenland

Tekst Peter Grønborg Foto PR

Et eventyrland med lediggang og vellevned. Sådan står der i nudansk ordbog under ”slaraffenland”. Og trods den måske lidt negative klang i beskrivelsen, så passer den faktisk temmelig godt på den amerikanske stat Florida. Her finder man et USA, der næsten overgår klicheen om landet, hvor alting skal være så stort og grandiost som overhovedet muligt, og hvor overdrivelse er et plusord. Her er masser af mad på tallerkenen. Bestiller du bøf, så skal du få bøf, skal du. Her er noget for enhver smag - intet er umuligt, kunden kan få det lige som han eller hun vil have det.

Shopping-mulighederne er ubegrænsede - slagtilbuddene overvældende (ikke mindst hvis dollarkursen er lav). Og forlystelsesparkerne! Forlystelsesparkerne får Tivoli, Bon-Bonland, Djurs Sommerland, og hvad de ellers hedder, til at ligne lettere udbyggede legepladser. Næ vil du have forlystelsesparker, zoologiske haver, akvarier, vandlande, actionparker, nationalparker, delfinture - you name it - så tag til Florida og vær beredt på at have underkæben hængende i brysthøjde det meste af tiden.

Er man til finkultur, sofistikeret underspillet storbycharme og ægte renæssance-byggeri, så skulle man nok have taget til Venedig eller Paris i stedet. Her er ikke så meget sofistikeret pjat. I Florida er der ikke noget, der er underspillet - it's all in your face. Og renæssance-byggeri? Selvfølgelig. Ægte? Næ, but who cares? Her er det hele, og det hele er til salg. Har du dollars, så kan du få, og har du ingen - så må du se at skaffe dig nogle.

Og så skinner solen næsten altid. Den årlige gennemsnitstemperatur er 23 grader, og The Sunshine State har ikke fået sit navn for sjov, hvilket bringer os naturligt videre, til det, det hele egentlig handler om: Golf. Her er slaraffenland igen en ganske passende betegnelse. Og det handler ikke kun om lediggang og vellevned. Florida er ganske enkelt et sandt eventyrland, når det kommer til golf. Seneste optælling viser, at der er 1467 baner i Solskinsstaten, og næppe noget andet sted i verden fylder golf så meget, som det gør i Florida. Ligegyldigt hvor man befinder sig i staten, er der en golfbane i nærheden, og en stor del af de 55 millioner turister, der hvert år kommer på besøg, har køllerne med over nakken.

Mellemland i Europa
Størsteparten er naturligvis amerikanere, ikke mindst folk fra de nordligere stater ved eller nær ved østkysten, som med en flyvetur på to-fire timer kan lægge vinter, sne og kulde bag sig og smide overtøjet og trække i shortsene i højsæsonen fra januar til slutningen af marts. Afstandsmæssigt svarer det nogenlunde til, hvad Sydspanien og Portugal er for skandinaver - bortset fra, at der er betydeligt varmere i Florida. Men også danskere, svenskere og nordmænd har fået smag for den lidt længere rejse og den måske lidt mere eksotiske golf-oplevelse i vinterhalvåret. Og selv om der ikke går direkte fly fra Danmark til nogen af de store byer i Florida, så er det relativt enkelt - og forholdsvis smertefrit - at komme til Orlando eller Miami. Enten kan man flyve over en af de store byer på den amerikanske østkyst - New York eller Washington - eller man kan tage mellemlandingen allerede i Europa - i London eller Frankfurt for eksempel. Sidstnævnte model har i øvrigt den fordel, at man slipper for at checke sin bagage - og dermed også sin golfbag - ud og ind igen, eftersom bagage skal deklareres i det øjeblik, man første gang betræder amerikansk jord. Og det kan godt være lidt besværligt med en golfbag.

Midt i ingenting
Men hvor skal man så spille golf? Er man belastet af en smule vægelsind, kan det være noget af en prøvelse at planlægge golfferien i Florida. Mulighederne er nærmest uanede, og ligesom man kan få golfoplevelser for livet, så kan man - hvis man ikke ser sig for - let rende ind i dyre baner, der slet ikke kan retfærdiggøre den velvoksne greenfee. I området omkring Tampa, der ligger ved Floridas vestkyst ud til den Mexicanske Golf, er der 72 baner inden for en radius af 20 miles - eller godt 32 kilometer. Mange af dem er bestemt værd at spille, men man kan ofte få lidt mere specielle oplevelser ved at tage lidt længere væk For eksempel hvis man kører en time mod nord ad Veterans Expressway op langs kysten og derefter lidt ind i landet, indtil man når til Brooksville. Eller rettere lidt uden for - in the middle of nowhere, kunne man fristes til at sige. Her ligger World Woods Golf Club, der råder over to 18-hullers mesterskabsbaner, hvoraf den ene flere gange har optrådt på Golf Digest's liste over de 100 bedste baner i USA, ligesom den anses for at være blandt de fire-fem bedste baner i Florida.

Selve anlægget er imponerende, og træningsfaciliteterne er et kapitel for sig og efter sigende svære at finde mage til i hele staten. Den store kvadratiske driving range har udslagssteder fra græs fra flere sider, og der er adskillige rigtige greens med bunkers, der ligger højt og lavt, så man kan variere sine slag. Rundt omkring ligger flere indspilsområder og bunkers, en 36 hullers putting-green, og fælles for det hele er, at det - hvad angår stand - simpelthen er på niveau med selve banen (det vil sige langt over de fleste danske baners niveau).

Udsat for jordskælv
Ikke mindre imponerende findes der tre opvarmningshuller - et par 3, par 4 og par 5, så der er al mulig grund til at komme i god tid inden tee off. Og gør man det, er der ingen undskyldning for ikke at være klar på første tee. Men det er til gengæld også nødvendigt. Den berømteste af banerne, Pine Barrens, der er opkaldt efter de mange fyrretræer (pines) og den golde ufrugtbare jord (barrens), er en majestætisk udfordring, hvor de fleste vil finde det svært at spille op til handicap. Majestætisk er også det ord, der bedst beskriver selve banen, for næsten hvert hul tårner sig op i magt og vælde, så man fyldes med respekt og ærefrygt inden næsten hvert eneste slag.

Banen præges ikke mindst af de store områder med såkaldt wasteland, der kan oversættes til ødemark. I realiteten drejer det sig om kæmpemæssige bunkers, selv om Pine Barrens på papiret ikke har egentlige bunkers. Der gælder nemlig særregler fra sandet - der må for eksempel tages prøvesving, og riven har man selv med i buggy'en. Flere huller ser næsten ud som om, de har været udsat for et jordskælv, og de grønne områder kan virke skræmmende små i havet af det lysebrune sand.

Man kan stort set altid finde sin bold, men på nogle huller ligger ødemarken så dybt, at der er placeret stiger på strategiske steder. Så det er selvsagt områder, man bør undgå.

Helt undgås kan de dog ikke, ikke mindst fordi man flere steder har svært ved at stå for fristelsen for at tage chancen og skyde genvej. Adskillige huller kan spilles på vidt forskellige måder, og især 4. og 15. hul er spektakulære golfhuller. På 4., et par 5-hul, kan man vælge det korte, præcise tee-slag til fairway på venstre side eller tage chancen og carry bolden 185 meter hen over ”the wasteland” og nå den højre fairway, der giver en chance for at nå green i to. På 15. hul, der er et par 4-hul, kan man - med lidt skud i støvlen - gå direkte efter green, men det kræver et carry på mindst 180 meter, hvis man vil slippe levende over ødemarken, der ydermere har en stor sø placeret i midten.

Hvor banen kan være intimiderende for spilleren med et højere handicap, vil den dygtige spiller finde den ret fair og ikke umulig at score på. Hvis man altså kan ramme hastigheden på de ekstremt hurtige og meget ondulerede greens. Men uanset hvilken kategori man tilhører, så venter der en oplevelse af de sjældne i en enestående natur, hvor man på en god dag kan møde skildpadder, vaskebjørne, bæltedyr, høge og alskens slags fugle.

Store højdeforskelle
Der er så vidt vides ikke alligatorer i søen på Lake Jovita Golf & Country Club, der ligger cirka midt imellem Tampa og World Woods Golf Club - lidt længere mod øst i Dade City. Lake Jovita udmærker sig ved at være anlagt i et meget bakket terræn, hvilket er ganske usædvanligt i Florida. Her er også to 18-hullers baner - North-course og South-course, hvoraf den sydlige er den mest berømte. Designet af Tom Lehman og golfarkitekten Kurt Sandness rummer den blandt andet hullet med den største højdeforskel i Florida - nemlig de næsten 30 meters fald fra tee til fairway på 11. hul.

Lake Jovita er en upscale-bane, hvor boldene ligger pænt i pyramider på driving rangen, der i øvrigt ligger så behagelig tæt på første tee, at starteren kommer ned og henter spillerne, når det er ved at være deres tur. Her er, som på mange andre amerikanske baner, buggy-tvang, hvilket dog på denne bane har den fordel, at der er både køllevasker og køleskab ombord.

Som navnet på banen antyder, så er der en god portion vand i spil på Lake Jovita. På 11 huller er der alvorlig risiko for våde bolde, men ellers præges banen af de føromtalte højdeforskelle og de mange gamle egetræer, der giver banen et næsten antikt præg, selv om den er anlagt så sent som i 1999. Fem tee-bokse gør den spilbar for alle, og banen har i de senere år da også været brugt adskillige gange til en afdeling af kvalifikationen til PGA Touren. Generelt er de utrolig velplejede fairways rimeligt generøse i størrelse, men er man ikke helt præcis, ligger der altid en bunker eller en vandhazard parat. Og som på World Woods byder flere huller sig til med forskellige muligheder, og Lake Jovita er helt klart en bane, man har lyst til at vende tilbage til for at rette fejlene fra jomfru-runden.

Og så er der jo så de 1465 andre baner i Florida, der ikke lige blev plads til at nævne her, men de to ovenstående baner gjorde sit til at underbygge billedet om et golfens slaraffenland. Og når man så dertil lægger forlystelsesparkerne med deres uforglemmelige oplevelser for hele familien, for ikke at nævne de mange factory outlets og monstrøse shopping-malls, så er det ikke svært at forstå Floridas tiltrækkende virkning på turister fra hele verden. Og én ting er i hvert fald sikker: Der er altid en ledig starttid.

Artiklen blev bragt i Dansk Golf 3, 2009