Sig det ikke højt, men Tom Watson - The Godfather af British Open, den levende links legende - har en middelmådig rekord ved British Open på Royal Lytham & St. Annes.

Den amerikanske golfspiller, der nu er 62, spiller sin 35. British Open i år, og Watson har løftet the Claret Jug fem gange på fem forskellige baner - men Royal Lytham & St. Annes er ikke en af ​​dem. I 1979 sluttede han på en delt 26.plads. I 1988 blev han delt 28. I 1996 spillede han ikke på grund af en skadet skulder, og i 2001 mistede han cuttet. Det er en meget u-Watson’sk rekord.

Det betyder ikke at Watson - som tabte til Stewart Cink i et omspil ved British Open i 2009 på Turnberry i en alder af 59 år - ikke synes om banen. Sådanne nedladende bemærkninger er under ham.

- De afsluttende huller - 16., 17. og 18. hul - danner en fantastisk afslutning på runden. På 18. slår du ud i et minefelt, og du er nødt til at slå dine approachslag fra fairway på de sidste huller. Du skal komme op med nogle kvalitetsslag på Lytham, ellers laver du bogey.

- Man behøver ikke slå langt for at have en chance på Lytham. Jeg slår bolden kortere end de unge gør i dag, men der er stadig visse golfbaner, hvor jeg kan konkurrere. Lytham er en og Turnberry er en anden.

Og Watson har et interessant råd til de spillere, som spiller med i denne uge.

- Et andet hul, hvor man skal være virkelig forsigtig, er 3. hul - et par-4 langs jernbanen. Jo længere du slår dit drive, jo smallere bliver fairway. For mig virker det forræderisk, fordi man nemt kan slå den out of bounds. Det har altid været et nøgleslag for mig på denne bane. Jeg har altid nydt det slag. Jeg banker under bordet lige nu, men indtil videre har jeg aldrig afleveret en bold på jernbanen - kun i træningsrunder. Man skal altid donere en bold under træningen, som et offer til out of bounds-guderne, eller hvad man nu kalder dem, siger Tom Watson.

Denne artikel er lavet i samarbejde med Mercedes-Benz, protektor for British Open 2012