Endnu et skridt mod comeback
Af Martin Rahbech
Monica Christiansen kom bedst fra start på LET Final Qualifying
Det er i denne uge, spillet skal toppe for de 100 kandidater til kvindernes europatour, der søndag tog hul på LET Final Qualifying. Der ligger 30 kort til europatouren 2012 og venter på uddeling på torsdag. Men først venter fem runder.
Første runde blev afviklet søndag, og her satte Monica Christiansen kursen mod et comeback til touren, hun optrådte på i 2010.
Monica Christiansen kom rundt på La Manga North Course i 70 slag (-1), og det placerer hende på 13. pladsen.
Mianne Bagger brugte på samme bane 73 slag (+2), og hun er på 39. pladsen.
Julie Tvede er sidste dansker i aktion, og hun havde problemer på La Mange South Course. Hun brugte 81 slag og er med +8 placeret på 95. pladsen.
Hele feltet skal afvikle to runder på både South Course og North Course. Onsdag skæres feltet ned til 50 spillere, som skal dyste om en plads i top 30 på torsdag.








1 kommentar "Endnu et skridt mod comeback "
Sådan Monica!
Flot spillet
Indsend kommentar