Én turnering fra LPGA

Nicole Broch Larsen har lånt caddie og erfaring fra Line Vedel med Ronni Christensen og måske ses Vedel og Broch Larsen på LPGA næste sæson. Foto: Privat

Printer venlig versionSend til en ven
Nicole Broch Larsen er videre til Q-School Stage III, mens Stephanie Bertelsen sluttede lige på den forkerte side af top 80. Vinderen tager ikke med videre til Stage III

En fantastisk sæson for dansk kvindegolf kan have udsigt til endnu mere succes. Nicole Broch Larsen spillede sig nemlig søndag på Plantation Golf & Country Club videre til Stage 3 på Q-School til LPGA.

Har skal hun fra 30. november og frem til 6. december kæmpe for at tage det sidste skridt op til verdens bedste på LPGA.

Hun gjorde arbejdet færdigt med en runde i 74 slag og sluttede trygt og godt på 20. pladsen i kampen om en slutplacering i top 80, som var skillelinjen for at komme videre til den store finale.

Den skillelinje blev skarp for Stephanie Bertelsen, der ligesom Broch Larsen sluttede med en 74’er, men det rakte ikke længere end til en delt 86. plads ét slag fra den delte 80. plads.

Vinderen på Plantation Golf & Country Club blev en spiller med et kendt efternavn. 17-årige Nelly Korda er lillesøster til Jessica Korda, der har vundet fire gange på LPGA.

Men Nelly Korda er kun 17 år opfylder derfor ikke det stramme alderskrav til at få en kategori på LPGA. Derimod kan hun få en plads på Symetra Tour, og den sikrede hun sig med den fornemme præstation.

- Det er en nedtur, at jeg ikke kan komme videre til Stage III, men jeg er glad for, at jeg har fået mit kort til Symetra Tour. En sejr er aldrig dårlig, sagde Nelly Korda.