- En royal velkomst

Man sover nu dejligt i sin egen seng. Efter 9 hårde, men meget indtryksrige dage i 9 europæiske lande nåede jeg og min rejsekammerat/kameramand/spillemakker Laurits endelig hjem til Danmark. Endelig hjemme igen! Vi kunne endda overnatte hjemme hos os selv, inden vi mødtes på Royal Golf Center den følgende morgen for at spille banen og se det efter sigende lækre anlæg.

Og forventningerne blev indfriet med det samme. Vi blev budt varmt velkommen af Royals personale og kunne konstatere, at der ikke manglede noget som helst. Topmoderne driving range, lækkert klubhus med alle tænkelige bekvemmeligheder og en bane, der så ud til at stå rigtig skarpt.

Det så også ud til, at Royal Golf har haft held til at tiltrække et attraktivt klientel. I hvert fald var det nærmest ikke til at sparke sig frem for nuværende og tidligere udlandsprofessionelle fodboldspillere, der brugte Royal som adspredelse i sommerperioden. Og det kan man bestemt ikke klandre dem for. (Artiklen fortsætter under videoen).

 
Ron Kirbys legeplads
Laurits og jeg blev på forhånd advaret om, at de fleste havde overordentligt svært ved at spille til handicap på banedesigner Ron Kirbys legeplads, som blev indviet i foråret sidste år. Den slags havde vi naturligvis kun et hånligt skuldertræk til overs for, efter at vi havde spillet golf ni dage i træk og følte os godt kørende. Desuden er banen ratet som ret svær, så vi havde en del slag at gøre godt med.

For en gang skyld stod hovmod ikke for fald, for vi slap begge to glimrende fra mødet med den amagerkanske perle. Faktisk blev det til 36 point til mig og 42 til Laurits, og det gav naturligt nok en solid slutspurt i parkonkurrencen.

- Det blæser altid
Generelt skal man sørge for at slå nogenlunde lige, da fairway på mange af hullerne er flankeret af røde pæle, som hurtigt kan koste et par strafslag. Og så er der lige vinden. Vi fik at vide, at "det blæser altid på den her bane", og det kan der være noget om. Banen er rimelig åben, og jeg kunne godt forestille mig, at vinden tager godt fat i boldene i rigtigt blæsevejr.

Med seks mulige teesteder er der gode muligheder for at give sig selv en golfoplevelse, der passer optimalt til ens niveau. Hullerne er rimelig afvekslende og egentlig ikke voldsomt lange, men til gengæld er der masser af andre udfordringer. Røde pæle, en del vand og lumsk placerede bunkere - samt flotte, kuperede og hurtige greens.

Du skal spænde hjelmen, hvis du vil godt rundt på Royal, men slår du nogenlunde lige, så har du gode muligheder.

Top 3 huller
På 7. hul (par 3, 127 meter fra gold tee) kan du roligt tage en ekstra bold med i lommen på vej op til teestedet. Du skal slå over søen til en green, som af uransagelige årsager ser ud til at befinde sig meget langt væk. Længde er altafgørende, da løse slag bliver samlet op af de røde pæle (venstre) og vandet (højre). Her er det - som så ofte før - en rigtig god idé at slå lige og glemme alle negative tanker om bolde i vandet.

16. hul (par 3, 124 meter fra gold tee) stiller store krav til køllevalg og præcision. Du skal flyve bolden over 100 meter over en frådende sø, og der er ingen mulighed for oplæg. Dette klassiske par 3 er IKKE hullet, hvor man slipper godt fra et flækket jernslag. Slå hellere lidt for langt og tag en sikker bogey, medmindre du virkelig har styr på tingene.

På 17. hul (par 5, 424 meter fra gold tee) fortsætter drillerierne fra det våde element. Et frygtindgydende teeslag over en bred sø vil tage pippet fra mange, men du kan også vælge at spille kort. Så har du bare stadig vandet i spil i de to næste slag. Indspillet til den store, sænkede green skal slås over en å og giver alle muligheder for et treputt, hvis du spiller for sikkert.

Sofaen kalder
Det lyder mærkeligt, men man vænner sig relativt hurtigt til at spille en morgenrunde og så bruge eftermiddagen på at køre en 400-800 km til næste destination. Livet på farten er dejligt ukompliceret, og man kan ikke forestille sig, at det nogensinde stopper. Men efter vores afsluttende runde på den flotte Royal Golf var vi nået til vejs ende.

Jeg tog afsked med de gæstfrie folk på Royal Golf Center pakkede grejet ned i bilen for 10. gang på lige så mange dage. Men denne gang vendte jeg næsen hjemad. Ikke noget med at spille 18 huller i et nyt land næste morgen. Jeg kunne nok godt have holdt den kørende en uge til med yderligere syv lande, men set i bakspejlet var 10 dage en perfekt længde. Man skal jo stoppe, mens legen er god.

Jeg kunne heller ikke ignorere min sofas lokkende råb meget længere. Den savnede mig, det var helt tydeligt. Og jeg må indrømme, at tanken om en middagslur med hovedet fuldt af fantastiske golfoplevelser på ingen måde afskrækkede mig.

Jeg lod tankerne vandre. De begyndte allerede at gruble over det næste store golfeventyr, inden de blev opslugt af søvnhavet...