En James Bond-jakke
Af Casper Hjorth
Udviklerne hos Oakley har haft det sjovt, da de arbejdede på denne jakke
Fluctuate er en windbreaker, hvor ærmerne kan tages af – sådan næsten da i hvert fald. I stedet for at lyne ærmerne helt af og så glemme, hvor man lægger dem, fungerer lynlåsen sådan, at man kan få sine arme ud i det fri, men ærmerne sidder stadig fast på jakken. Ærmerne skubbes ind i jakken og kan hurtigt hives ud igen, hvis man begynder at fryse.
Det er lidt spøjst og virker som noget, Q i James Bond-filmene kunne have opfundet, men det er i hvert fald slut med at glemme, hvor man har lagt sine ærmer.
Pris: Kr. 1.200,-
Læs mere: Oakley.com