Else og Ian gjorde det igen

Fra venstre Hans Stenderup, Iris Christoffersen, Connie Donsager Jessen, Ian Brotherston, Else Karlstad og Ivan Dueholm

Printer venlig versionSend til en ven

Der var velkendte ansigter øverst på skamlen ved international seniorturnering i Kokkedal

For tredje år i træk lagde Kokkedal Golfklub græs til Danish Senior Amateur Open Championship, og rygtet om den danske seniorturnering er efterhånden kommet vidt omkring. Ud over Danmark var der også deltagelse af spillere fra Belgien, England, Skotland, Schweiz og Sverige.

Turneringen blev spillet torsdag til lørdag, og kombinationen af det flotte vejr og en bane i superstand hentede masser af rosende ord fra deltagerne.

På finaledagen var der spænding langt hen på runden i begge rækker, men i sidste ende kunne vinderne af 2011-udgaven af turneringen, Else Karlstad og Ian R. Brotherston, gentage bedriften og løfte trofæet.

Runner up hos damerne blev Iris Christoffersen og på tredjepladsen kom Connie Donsager Jessen.

Hos herrerne tog danskerne Ivan Dueholm og Hans Stenderup sig af de næste pladser.

Veteranrækkerne blev vundet af Iris Christoffersen og Hans Stenderup.