Ecco Touren indtager Samsø
Af
ECCO Touren er efter fire turneringer i Tyskland og Sverige tilbage på dansk græs, og de næste seks dage lægger Samsø Golfklub bane til hele to turneringer på ECCO Tour.
Fredag og lørdag spiles den traditionsrige Samsø Classic Pro-Am hvor der over 36 huller kæmpes om en samlet præmiesum på 100.000 kr.
Det er ottende gang at turneringen afvikles og i år er det et særdeles stærkt felt der er til start.Blandt de 36 deltagere findes navne som Thomas Nørret, Morten Hedegaard, Joakim Bäckström samt Fredrik Widmark ligesom der er blevet plads til de to landsholdsspillere Joachim B. Hansen og Europamester Lucas Bjerregaard.
Når Samsø Pro-Am Classic er færdigspillet lørdag aften gøres der straks klar til en mere traditionel ECCO Tour turnering, og allerede mandag morgen kl. 8:00 går første start i Samsø Classic hvor der over 54 huller spilles om 300.000 kr. Feltet til denne turnering tæller ca. 110 spillere.
Startskuddet til de to turneringer gik torsdag aften hvor Andreas Kali med en birdie på hul 18 sikrede sig en vindercheck på 10.000 kr.








Ingen kommentarer til "Ecco Touren indtager Samsø"
Indsend kommentar