Du slår - nybegynderen putter

Vejle Golf Club prøver nu med utraditionel turnering for at lokke nye golfere til (Foto: Vejle Golf Club)

Printer venlig versionSend til en ven

Vejle lancerer anderledes turnering, hvor den erfarne spiller slår de lange, svære slag - og nybegynderen får lov at putte. 

Onsdag den 25. april arrangerer Veje Golf Club et sjovt tiltag for ikke-golfere, der har lyst til at prøve kræfter med golfspillet – og samtidig have en hyggelig og afslappende aften i smuk natur og godt selskab.

- Vi laver en helt speciel holdturnering, hvor et af golfklubbens medlemmer spiller sammen med den golfinteresserede. Turneringen afvikles på Vejle Golf Clubs smukke bane, hvor den erfarne golfspiller slår de lange – og vanskelige – slag, mens den golfinteresserede skal putte bolden i hul på green. Lidt som i mini-golf, fortæller Margit Jakobsen, der er formand for begynderudvalget i Vejle Golf Club.

- På denne måde får ikke-golferen en rigtig god fornemmelse for, hvor smukke omgivelser, golf bliver spillet i på VGCs bane, og samtidig får man en rigtig sjov eftermiddag og aften i godt selskab med golfspillere og andre golfinteresserede, fortæller Margit Jakobsen.

Læs mere på vgc.dk