- Det er løgn! Det skete bare ikke!

Velkommen til Tourspillernes Hemmeligheder, hvor golf.dk går tæt på nuværende og tidligere tourspilleres bedste, sjoveste og skøreste øjeblikke. Læs tourspillernes historier hver onsdag.

Hvis der var et golfhul i din karriere, som du kunne spille om, hvilket et ville det så være?

Lasse Jensen:
Helt klart hul 4 på Stadium Course på PGA Catalunya. Det var Final Stage på Q-School, og jeg lå helt med fremme i 4. runde. Jeg slog et 8-jern mod en venstre bagpind. Den sidder ikke 100% og er ramt mellem 1. og 2. rille.

Bolden lander et par meter inde på green og spinner så ned i vandet. 5 minutter senere har jeg brugt 8 slag på at komme i hul. I situationen kan jeg huske, at jeg tænker: - Det er bare løgn! Det skete bare ikke!

Derfra var det op ad bakke og i modvind, og jeg endte med ikke at få mit Europa Tour-kort...

Amanda Moltke-Leth:
Jeg er slet ikke i tvivl. Vi er tilbage i 2006 i England, hvor jeg fører English Open med et enkelt slag. Der er 3 huller tilbage, og jeg vælger at spille sikkert på et kort par 5-hul.

Mit drive tager et uheldigt spring og ender i et hul i roughen. Jeg satser og kommer derefter i fairwaybunker. Jeg kikser nogle slag og får en 7'er. Min tætteste modspiller laver birdie, og pludselig er jeg 2 slag bagud.

Jeg ender med at blive nr. 3, to sølle slag fra en Europa Tour-sejr!!!

Knud Storgaard:
Jeg tænker på, om der mon har været nogle huller i løbet af en finalerunde, som kan have kostet sejren?

Det skulle nok være et af de huller, hvor jeg ikke vandt omspillet om en turneringssejr. F.eks. hul 18 på Himmerland Challenge Tour i 1996, som var min første turnering som pro. Mere aggressivt spil ville have givet mig sejren!

Kasper Linnet Jørgensen:
Jeg har flere episoder i hukommelsen, hvor jeg har spillet et sidste hul dårligt og misset cuttet i en turnering. Alle de episoder ville jeg gerne spille om. Det er trods alt sjovere at spille med i weekenden.

Men hvis jeg skal fremhæve en historie, må det være fra Østrig for ca. 3 år siden. Jeg spillede en Challenge Tour-turnering og var med helt fremme i løbet af 2. runde. På mit 16. hul, et par 3-hul, slår jeg en bold højre om green ned af en skrænt. Jeg finder bolden, men kan ikke spille derfra. Jeg beslutter mig for at erklære bolden uspillelig og gå tilbage til teestedet og prøve igen. På vej mod teestedet kommer en buggy med en official forbi og siger, at han kan køre mig tilbage til teestedet. Jeg hopper ind, spiller hullet færdig og får dobbeltbogey. Jeg spiller de to sidste huller og skriver under på mit kort og ligger stadig med fremme inden finalerunderne.

En halv time efter runden kommer en medspiller fra gruppen bagved hen og fortæller mig, at jeg har modtaget uregelmæssig hjælp ved at modtage et lift tilbage til tee på hul 16. Det viste sig, at ham, der havde tilbudt sin hjælp, ikke var official, men fotograf. Det var kun en dommer, der havde måttet køre mig tilbage.

Derfor skulle jeg modtage to strafslag på hullet, men da jeg allerede havde skrevet under på mit scorekort tidligere, blev jeg i stedet diskvalificeret for at have skrevet under på forkert score. Så det hul kunne jeg godt tænke mig at spille om igen - uden buggy og måske endda uden at slå bolden ud over skrænten.

Karen Margrethe Juul:
Det må være hul 16 på Formby i 1997, hvor jeg lavede en double på et par 3-hul. En par ville have givet bronze i EM individuelt. I stedet blev jeg nr. 6.

I min prokarriere kan jeg ikke rigtig huske et enkelt hul, som jeg ville spille om – så skulle det mere være en hel runde.

Charlotte Kring Lorentzen:
Der er altid nogle huller, jeg godt kunne tænke mig at forbedre (og som også ville have rig mulighed for forbedring!), men lige umiddelbart er det svært at tænke på et hul, der var mere afgørende end de andre.

Alle de minigolfhuller, vi spillede til Smørums elitedameafslutning, kunne være en mulighed!