Det andet Irland

Royal Portrush er anlagt i den nordligste del af Nordirland - med Atlanterhavet som scenisk baggrund
Royal Portrush er anlagt i den nordligste del af Nordirland - med Atlanterhavet som scenisk baggrund

Printer venlig versionSend til en ven

Dansk Golf var inviteret en tur til den grønne ø, og vi faldt straks for det lille land mod nord. Landets og folkets charme samt de fantastiske golfbaner, som ligger gemt mellem klitterne, er bestemt værd at rejse efter

Irland oplever i disse år et sandt boom i antallet af golfturister. Gennem et målrettet arbejde og store kapitalindskud er antallet af golfturister, der besøger den grønne ø, steget fra 50.000 til 255.000 på godt ti år. Hovedparten af disse turister besøger Irland, mens kun 38.000 af dem finder vej til Nordirland. Og det er en skam, for det lille splittede land i nord har masser at byde på i golfmœssig forstand.

Nordirland har mange golfbaner – også på mesterskabsniveau. Den mest kendte er uden tvivl Royal County Down syd for Belfast. Da amerikanske Golf Magazine tilbage i 2001 lavede deres opgørelse over verdens 100 bedste golfbaner, kom Royal County Down ind på ottendepladsen – foran så berømte baner som Muirfield, Turnberry og Carnoustie. Men Royal County Down er langt fra den eneste mesterskabsbane, som Nordirland har at byde på. En times kørsel nordvest for Belfast ud til Atlanterhavet ligger nr. 14 på den nævnte liste – Royal Portrush. En over 100 år gammel bane, som står for alt, hvad der er godt – og svært - ved linksgolf.

Roughen er knæhøj og sej, og når dertil lægges, at mange af hullerne er smalle, kan man hurtigt komme til at bruge en del tid på at lede efter sin bold. I proshoppen fortalte de om to japanere, der havde besøgt klubben sidste sommer. Tilsammen havde det lykkedes dem at smide 58 bolde væk i løbet af en runde! Den historie siger nok mest om de to japaneres evner på en golfbane, men der er også en lektie at lære for den mere øvede golfer: Husk rigeligt med bolde, når du spiller Royal Portrush.

Hvis ikke roughen giver dig problemer, så vil vinden helt sikkert gøre det. Banen ligger ud til Atlanterhavet, og på enkelte af hullerne er det lige før man får saltvandssmag i munden. De første fem huller spilles direkte ind i vinden og vil teste enhver golfspiller. Men selv om spillet måske ikke rigtig kører, venter belønningen alligevel forude. Lige bag 5. green går det 30 meter lodret ned, og så er der ellers dømt Atlanterhav så langt øjet rækker. Derfra er vinden så i ryggen på de næste huller, og banen virker pludselig noget mere overkommelig. I hvert fald indtil der står 14. hul på scorekortet. Hullet hedder Calamity (uheld red.), og meget mere passende kan det ikke være. Alle slag til venstre på dette par-3 hul er ude i de lyngklædte klitter. Slag til højre vil ryge ned af en stejl skrænt og i værste fald ende 15 meter lavere på en anden golfbane!

Efter en runde på Royal Portrush er det godt med en fadøl. Fra terrassen i det store klubhus er der en storslået udsigt over banen og havet. Har du lyst til mere, kan det anbefales at slå et smut ind omkring en af de små pubs eller restauranter, som Storbritannien er så rigt på. Maden disse steder er ikke den store oplevelse, men stemningen og de venlige mennekser vejer mere end rigeligt op for dette.

Efter sådan en lang og hård dag, er det på hovedet i seng på et lille Bed&Breakfast, så du kan være frisk og veludhvilet til næste dag og en ny gang golf. Og her kan turen så passende gå til den nærliggende Portstewart Golf Club. Klubben råder over tre forskellige baner og en fjerde er på vej. Med juvelen er så afgjort Strand Course. Det virker ufatteligt, at banen kun er ti år gammel. Havde de sagt at den var 300 år, havde jeg gerne troet dem.

Men alt dette er glemt, når tee’en er sat i jorden på første og blikket vendes ud over hullet. Langs højre side ligger en stor hvid sandstrand. Så det er nok en god ide, når proen foreslår, at man lader være med at kigge op, før det første slag er slået.

Portstewarts greens kan virkelig teste en gennemsnitsdanskers evner – og temperament. Dansk Golfs udsendte oplevede den ydmygelse at se et 8-meter putt race forbi hullet, ud af green for først at komme til ro 15 meter nedenfor green. Men det gik også meget ned af bakke. Selvom Portstewart også er en links bane, er den dog knap så krævende som Royal Portrush. Fairway er lidt bredere og lyngen er lidt mindre barsk. Men kun lidt. Der er stadig masser af muligheder for at miste én bold eller fem.

Dette er bare to af de baner, som Nordirland kan lokke med. Der er mange flere og de fleste af den kan spilles for under 300 kr. for en runde i weekenden. Så gør som 38.000 andre og tag et smut til Nordirland og spil noget golf. Lige et godt råd til sidst: Husk rigeligt med bolde.

Bragt i Dansk Golf nummer 3, 2003


Ingen kommentarer til "Det andet Irland"

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <i> <b> <u> <embed> <div> <param> <object> <table> <tr> <td> <hr> <p> <br> <sub> <sup> <strike> <img>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Sikkerhed
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Svar på spørgsmålet
Den danske golfdronning lægger et sjældent besøg på europatouren
Det er snart halvandet år siden, Iben Tinning stoppede sin aktive karriere på europatouren på den smukkeste måde med sejren i Omega Dubai Ladies Masters. Det var dog ikke...

Australske Nick Flanagan havde i weekenden det, man kalder godt gammeldags held i sprøjten 

Der findes mennesker som i ramme alvor mener, at de har haft mere uheld end held på en golfbane. Hvis australske Nick Flanagan nogensinde har været en af dem, er han det næppe længere efter søndagens begivenheder. 
Fra gammelt til nyt

Golf er en udstyrssport, og der er ikke noget mere lækkert end at få skiftet det gamle udstyr ud med noget nyt. I Golf.dk’s auktionshal kan du sælge dit gamle udstyr og måske også gøre et kup.

Travelmarket giver dig det samlede rejse overblik. Søg blandt tusindvis af tilbud fra rejsebranchens selskaber. Vi finder den billigste flybillet for dig.

 

 Find din rejse her

Værd at læse

Ambitionen er at være Danmarks førende golfportal. Vi følger de største stjerner og de kommende stjerneskud. Skriver om de gode rejsemål og det nye udstyr. Lærer dig reglerne og giver dig tips til dit spil.

Et stærkt samarbejde

To af de største aktører i den danske golfverden – GolfBox og Dansk Golf Union – står bag Golf.dk. Visionen for samarbejdet er at skabe et mødested for alle danske golfspillere.