Stewart Cink, der her lykønskes af Tom Watson i juli 2009. Siden har verden ikke set meget til Cink (Foto Getty Images)

Først vandt han en major, og sidenhen gik han fra skuffelse til skuffelse. I dag indrømmer han, at det er den mentale side, den er gal med
Manden vi taler om er Stewart Cink, der endte med at trække det længste strå i den direkte duel mod legendariskeTom Watson ved British Open 2009. Siden den sommerdag på Turnberry har Cink stort set været forsvundet ud af rampelyset.
Sejren betød, at 37-årige Cink pludselig befandt sig på toppen af sin karriere og nu skulle til at høste frugterne af års intensivt arbejde. I 2008 sluttede Cink på 9. pladsen på PGA Tourens pengeliste med en indtjening på næsten 4 mio. dollars, og selvom han i 2009 måtte nøjes med en 17. plads og godt 2.8 mio dollars på kontoen, befandt han sig i den rigtige ende af ligaen, så at sige.
Men 2010-sæsonen har været skuffelse på skuffelse. Det kan aflæses direkte ud af pengelisten, hvor Cink sluttede som nr. 52 med 1.6 mio. dollars i præmieindtægt og end ikke formåede at kvalificere sig til Tour Championship, der markerer afslutningen på FedExCup-slutspillet.
Når Cink selv kigger tilbage på British Open sejren sidste sommer, indrømmer han, at han slet ikke havde set den komme.
-Jeg havde helt sikkert ikke forventet, at vinde en major på det tidspunkt. Faktisk spillede jeg på daværende tidspunkt ikke særlig godt og besluttede derfor at lave nogle ændringer i mit spil og vende blikket frem mod 2010-sæsonen.
En ny putter kom i bag’en, ligesom der blev arbejdet med nogle nye rutiner. Og pludselig kunne Cink kalde sig major-vinder.
- Efterfølgende håbede jeg selvfølgelig at sejren var en indikation på, at det jeg havde arbejdet med var det helt rigtige, og at jeg nu kunne spille sådan hver gang. Men sådan er golf jo desværre bare ikke, lyder det fra Cink.
Siden er det blevet til missede cuts og middelmådige resultater. Kun tre top-10 placeringer er det blevet til i løbet af sæsonen.
- Det har været et skuffende år for mig. Det kan godt være, at andre spillere ville være tilfreds med de resultater jeg har skabt, men jeg har højere forventninger til mig selv, og jeg har ikke formået at bringe mig selv i den rigtige position, fortæller en ærlig Stewart Cink.
Cink fortæller, at han selvfølgelig forsøger at vinde turneringer.
- Det gælder om at spille sig i position og dermed give sig selv chancen, og jeg har ikke givet mig selv nok chancer det seneste år, lyder det fra Cink, der har konverteret en 9. plads på verdensranglisten efter sidste års Open-triumf til en i dag lidet imponerende 45. plads.
Men hvad er det så lige der er gået galt, eller som ikke har fungeret. Til det siger Cink selv:
- Jeg arbejder stadig på de samme ting. Golf er et spil, der foregår inde mellem ørerne, og det er det som jeg kæmper med.
Cinks bedste placering i år er en 5. plads ved WGC-Match Play. Og ved Ryder Cup var Stewart Cink den eneste spillere som ikke tabte en match. En sejr og tre delte matcher blev det til, og faktisk indrømmer Cink, at han det seneste år har været bedst, når det gjaldt hulspilsformatet.
- Det tænder mig på en helt anden måde og bringer det bedste frem i mig. Jeg kan i øjeblikket ikke finde den samme intensitet i mit spil, når jeg spiller en almindelig slagspilsturnering. Jeg har analyseret det på kryds og tværs og forsøgt at finde frem til, hvorfor jeg ikke kan ramme det samme høje niveau i slagspil, lyder det fra Cink, som derved selv giver et bud på de svigtende resultater.
Ingen kommentarer til "Den forsvundne majorvinder "
Indsend kommentar