- Den er mit stærkeste våben
Af Claes Meldal
Tourspillernes Hemmeligheder: Der er især ét våben, som de danske tourspillere allernødigst ville undvære. Se her, hvilke køller der er vigtigst for tourspillerne - og hvorfor
Velkommen til Tourspillernes Hemmeligheder, hvor Golf.dk går tæt på nuværende og tidligere tourspilleres bedste, sjoveste og skøreste øjeblikke. Læs tourspillernes historier hver onsdag.
Hvis du skulle gå den bedst mulige golfrunde med kun tre køller, hvilke køller ville du så tage med?
Karen-Margrethe Juul:
Jeg ville først tage min putter, fordi den er mit stærkeste våben.
Jeg ville også vælge min rescue, fordi jeg så kan nå langt fra tee, men jeg kan også slå lidt kortere med den og slå den fra fairway.
Og så et mellemjern. Måske et 9-jern, så jeg kan spille ind, komme op ad bunkers og stadig slå på green.
Malene Jørgensen:
Jeg ville vælge driver, 9-jern og putter. Så er jeg meget godt dækket ind, og jeg er sikker på, at jeg kan lave mange birdies med dem!
Lasse Jensen:
3-wood, 6-jern og wedge. Jeg føler, at den kombination ville give mig fleste muligheder for at slå alverdens forskellige golfslag.
Monica V. Christiansen:
Putter, 8-jern og 4-wood.
Putteren skulle klart med, fordi jeg er en god putter, og 8-jernet skal med, fordi man kan chippe alle steder med det og slå det fra 10-130 meter.
4-wood skal med, fordi det er min 'bedste ven'. Jeg har haft den siden min konfirmation, og jeg slår langt med den fra tee, samtidig med at den kan grippes ned og slås en hel del kortere.







1 kommentar "- Den er mit stærkeste våben"
mit stærkeste våben
er de gode slag jeg allerede har slået....
Indsend kommentar