Danskertrio besøger favoritøen
Af Martin Rahbech
Haastrup, Hartø og Nørret er med i Iberdrola Open på Mallorca
Danskernes favoritdestination som rejsemål er Mallorca. Men det er ikke for hverken solen eller sandets skyld, at tre danske europatourspiller i denne uge er tjekket ind på øen.
Med Players Championship på Sawgrass i denne uge og Volvo World Match Play Championship i Spanien i næste uge, stiller danskerne op i et noget mere stilfærdigt selskab.
Mark Haastrup stiller til start i sin anden turnering, efter han i sidste uge gjorde comeback i Open de Espanã, hvor han ikke klarede cuttet.
Andreas Hartø er i ilden igen, efter han i Open de Espanã for første gang brød muren til finalefeltet. Nu bliver udfordringen at bringe selvtilliden videre til en ny bane.
Iberdrola Open spilles for syvende gang. Efter at være blevet vundet af spaniere de første tre gange, er det de seneste tre gange Niclas Fast (2006), Gregory Bourdy (2007) og Peter Hansson (2010) som er stukket af med triumfen.
Stor fokus rettes mod José Maria Olazábel. Den 45-årige Ryder Cup 2012 kaptajn vandt turneringen i 2005. Det er samtidig han seneste sejr på europatouren.








Ingen kommentarer til "Danskertrio besøger favoritøen"
Indsend kommentar