Dansk total-exit i England
Af Marcus Skovhus
Ud af de 288 deltagere ved årets Amateur Championship i England lykkedes det ingen af de fem tilrejsende danskere at klare cuttet.
Efter de to indledende runder på banerne Hillside & Hesketh i England skulle de 64 bedste spillere findes til de kommende dages hulspil. For de fem danske landsholdspillere blev tirsdagens anden runde desværre endestationen ved Amateur Championship 2011.
Victor Henum havde sammen Lucas Bjerregaard de bedste chancer for videre avancement efter gårsdagens runde, men ingen af de to danskere formåede at levere det nødvendig spil i dag. Henum sluttede samlet som bedste dansker sammen med Mads Søgaard i +5 på en delt 66. plads med kun et enkelt slag op til cuttet. Bjerregård gik i dag en 77’er og slutter dermed på en delt. 129. plads.
Mads Kristensen og Kasper Sørensen havde stort set udspillet deres chancer på førstedagen, og der skulle et mindre mirakel til, hvis en af de to danskere skulle klare sig videre. Men heller ikke i dag fik de spillet til hænge sammen, og de sluttede begge langt fra cut-grænsen på hhv. en 261. og en 287. plads.








1 kommentar "Dansk total-exit i England"
Kasper Sørensen
Kæmper Kasper Sørensen med en skade eller noget lignende? Han ser ud til at have været en skygge af sig selv det seneste stykke tid. Jeg ønsker ham, at komme på rette spor igen.
Indsend kommentar