Dansk topplacering i golfens vugge

Victor Henum blev nummer otte på St. Andrews (Foto: DGU)

Printer venlig versionSend til en ven

Landsholdsspilleren Victor Henum hentede topplacering på St. Andrews, hvor en hollænder knuste al modstand

Der var langt til førstepladsen, men Victor Henum kan alligevel glæde sig over en toppplacering i den traditionsrige St. Andrews Links Trophy. Efter de fire runder fordelt med to på New Course og to på legendariske Old Course var danskeren fem under par - hvilket rakte til en delt 8. plads i det stærke internationale felt.

Victor Henum sluttede turneringen af med at gå sin bedste runde i 69 slag. Hollandske Dean Huizing var totalt urørlig i front og vandt turneringen i 23 slag under par - hele 14 slag foran nummer to - nordirske Alan Dunbar.  

Huizing, der sidste år blev nummer to, skriver sig ind på en liste over tidligere vindere, der blandt andre inkluderer Tom Lewis (2012), Oliver Fisher (2006) og Justin Rose (1997).