Dansk storklub i krise
Af Thomas Vennekilde
En af landets ældste golfklubber er i økonomisk krise og har afskediget fire medarbejdere
Den finansielle krise er nu også kommet til Odense, hvor en af landets ældste golfklubber, Odense Golfklub, mærker den sure økonomi.
Ifølge Fyens Stiftstidende har klubben opsagt fire medarbejdere, der i blandt tre greenkeepere, for at få enderne i økonomien til at mødes.
Avisen skriver, at klubben i øjeblikket har strukket deres kassekredit til det yderste og at banken kræver, at de tager hånd om problemerne.
Klubbens formand Mogens Hüttel siger til avisen, at klubben har forelagt en genopretningsplan for banken, som de var tilfredse med. I indeværende regnskabsår skal de spare trekvart million kroner, hvilket er sket ved at reducere i bemandingen. Bestyrelsen arbejder på at finde yderligere besparelser, så de i 2013 ikke længere er afhængige af kassekreditten.
På klubbens hjemmeside skriver bestyrelsen, at den dårlige økonomi skyldes, “at der i flere år har været et overforbrug, som kombineret med et vigende indtægtsgrundlag og betydelige øgede kortfristede gældsforpligtelser, har medført en uacceptabel økonomisk balance”.







4 kommentarer til "Dansk storklub i krise"
Green fee
Hvis Odense golfklub gerne vil have green fee spillere til at komme igen, vil det være en rigtig god ide at få klippet råffen så man kan finde sin bold. Man kommer til at hænge lidt med næbbet hvis man ikke lige har ramt dagen. Og er ved at hive boldt nr. 10 op af vagten og holdene bliver ved med at presse bag fra. Så bliver det ikke lige den bane man først tænker på når man er samlet med familien på Fyn og skal ud og spille en runde ! :-)
Stor Klub !
Det kan godt være at Odense Golfklub er ældre end de fleste andre klubber - men derfra til at kalde det en storklub er der trods alt et stykke vej !!!
Et par kommentarer
@Henrik Dreiøe - Hvis man smider 10 bolde væk på en runde, synes ikke at man skal give roughen skylden. Ja, der er nogle steder på Odense banen hvor man ikke bør være, men så må man spille derefter. At give banen skylden kræver at man gå hen til den nærmeste sø og ser på sig sel vi spejlbilledet :) Personligt gider jeg ikke at spille en bane hvor fejl ikke bliver straffet.
@Preben Sonne - Jeg ved ikke hvad din defination af storklub er. Klub er omkring top 15 ud af godt 180+ danske golfbaner. Klubben har en stor sportsafdelign med hold i de fleste divisioner. Klubben har 18+9 huller. Stort klubhus + trænignsfaciliteter. Men måske du vil uddybe med din forståelse af en storklub?
Har spillet i Odense Golfklub
Har spillet i Odense Golfklub siden 1984 og alle kom til Odense Golfklub for at spille under handicappet, banen var alt for nemt. Nu synes jeg, at banen er fair og man kan finde sin bold i semi-roughen. Vi har en god bane og alle venner (også fra udlandet!!) roser banen. Jeg har spillet i hele Danmark og tror, at jeg kan anbefale Odense Golfklub til alle!!!
Indsend kommentar