Damernes VM-hold er udtaget

Line Vedel Hansen (øverst til venstre), Charlotte Kring Lorentzen (øverst til højre) og Therese Kølbæk (nederst til højre) udgør det danske VM-hold.
Line Vedel Hansen (øverst til venstre), Charlotte Kring Lorentzen (øverst til højre) og Therese Kølbæk (nederst til højre) udgør det danske VM-hold.

Printer venlig versionSend til en ven

DGU’s landstrænerteam har udtaget de tre spillere, som skal repræsentere Danmark i efterårets VM i Argentina

Når der i oktober skal kæmpes om Espirito Santo-trofæet i kvindernes hold-VM i Buenos Aires, kommer de danske forhåbninger til at hvile på skuldrene af Line Vedel Hansen, Charlotte Kring Lorentzen og Therese Kølbæk.

Både Charlotte Kring Loretnzen og Therese Kølbæk har i år vundet collegeturneringer i USA, mens Line Vedel Hansen sommer har hørt til den mindeværdige slags. Sønderjyske Eagles-spilleren skrev dansk golfhistorie, da hun vandt EM-sølv og senere på sommeren hentede hun en fornem tredjeplads i British Ladies Stroke Play.  

Både Therese Kølbæk og Charlotte Kring Lorentzen har erfaring fra VM i Australien i 2008, hvor de sammen med Malene Jørgensen hentede en 8. plads - den næstbedste danske placering i VM-historien.  

- Det bliver meget spændende at følge holdet i Argentina, for der er potentiale til noget stort - måske en  tangering eller en fobedring af det hidtil bedste VM resultat, som kom i Berlin i 2000 med en femteplads, siger Claus Mølholm, DGU’s eliteansvarlige.


2 kommentarer til "Damernes VM-hold er udtaget"

WM-hold damer

Lidt underligt at vinderen af Dm Sara Monberg ikke er på holdet!!!!!!
hilsen
laust lauridsen
klubkammerat med Sara i Juelsminde

Hvor er danmarksmesteren i slagspil?

Det er bemærkelsesværdigt at danmarksmesteren i slagspil og næstbedste dansker til EM ikke er fundet god nok til VM men måske landstræneren for damerne vurderer efter andre kriterier end de resultatmæssige. Der er vist heller ikke noget der tyder på en nedadgående formkurve at dømme efter resultaterne i USA.