Clarkes svære afsked
Af Robin Barwick
Det er for speciel en pokal til at jeg vil drikke af den, sagde Darren Clarke, da han leverede the Claret Jug tilbage
Darren Clarke strålede, da han kravlede ud af sin bil foran Royal Lytham & St. Annes klubhus i går morges. I favnen havde han the Claret Jug.
Regnen silede ned, mens han foretog den ceremonielle overrækkelse af trofæet til Peter Dawson, administrerende direktør for R&A. Men den forsvarende mester kunne ikke have været mere ligeglad med vejret.
Mens TV-hold og fotografer kæmpede om placeringerne, forblev Clarke rolig og smilende, før turen gik til mediecenteret og enhver golfspillers yndlingsbeskæftigelse: At tale med journalister.
Men heller ikke journalisternes spørgsmål kunne lægge en dæmper på Clarkes humør, der var højt efter at have tilbragt de seneste 12 måneder i selskab med the Claret Jug.
- Jeg havde ikke lyst til at give det tilbage, startede Clarke, som blev British Open mester i en alder af 42 på Royal St. George.
- Året er gået forbløffende hurtigt. Det har været en ære for mig at repræsentere R&A og bringe the Claret Jug rundt over hele verden, også til nogle lande, hvor det ikke havde været før. Det er en af de ikoniske trofæer, som folk aldrig får set. En masse mennesker blev fotograferet med det, og de nød the Claret Jug lige så meget som jeg gjorde.
Clarke måtte indrømme, at trofæet ikke blev leveret tilbage til Dawson i helt samme tilstand, som han modtog det i for 12 måneder siden.
- Det er ikke i helt i så god stand, som da jeg modtog det, indrømmede Clarke.
- Det har været her, der og alle vegne, men Mr. Dawson kiggede på det og sagde, “Åh, vi kan løse det, dette kan vi klare, det er ikke så slemt.
På trods af at være en mand, der er kendt for at sætte pris på en Guinness og et glas rødvin, betød Clarkes respekt for the Claret Jug, at han ikke fejrede på samme måde som mange tidligere Open-vinderne har gjort - ved at drikke af den berømte kande.
- Dertil er det for speciel en pokal, sagde han.
Denne artikel er lavet i samarbejde med Mercedes-Benz, protektor for British Open 2012

