Cappelen klar til vigtig finale

Sebastian Cappelen balancerede på kanten af cutgrænsen, men kom med i finalevarmen. Foto: Getty Images

Printer venlig versionSend til en ven

Sebastian Cappelen sikrede sig fredag en plads i sæsonpremierens finalerunder ved Panama Claro Championship i Web.com Tour

Med udsigt til en sæson, hvor der ikke vil være mange garanterede turneringer på Web.com Tour, så handler det om at gribe de muligheder, der vil opstå for Sebastian Cappelen.

Sådan er mulighed er opstået i Panama, hvor Panama Claro Championship spilles som sæsonpremiere på Web.com Tour, og Cappelen greb muligheden, da han fredag spillede sig med i finalerunderne. Men det holdt hårdt.

Sebastian Cappelen spillede sin anden runde i 69 slag og rykkede sin total til +2, og det viste sig at være akkurat nok til at klare cuttet med en delt 62. plads.

Turneringen føres i overbevisende stil af Curtis Thompson, der med en total i -10 er fem slag foran forfølgerne.

Curtis Thompson, der er i gang med sin anden sæson på Web.com Tour, kommer fra en markant golffamilie. Lillesøster er Lexi Thompson, der er blandt profilerne på LPGA. Storebror er Nicholas Thompson, der spiller fast på PGA Tour.