Broch Larsen må vente på pro-sejr

Nicole Broch Larsen var helt tæt på sejren på Samsø, men blev slået i omsil

Printer venlig versionSend til en ven

Nicole Broch Larsen blev slået efter omspil i Samsø Ladies Open

Det var uhyre tæt på, at Nicole Broch Larsen trods sin amatørstatus kunne stryge af sted med sejren i den professionelle turnering Samsø Ladies Open, der er en del af LET Access Series. 

Hun gik ind til finalerunden som førende spiller med tre slags afstand, men hun blev efter omspil slået af svenske Antonella Cvitan.

Nicole Broch Larsen måtte efter to runder á 70 slag søndag acceptere en runde i 73 slag (+1). Det udnyttede hendes makker i førerbolden, Antonella Cvitan, til at komme op på siden af Hillerød-profilen og endda et slag foran. Men efter svenskeren fik en bogey på 16. hul fulgtes de to med en total i -3 til omspillet.

Her trak Antonella Cvitan det længste strå på første omspilshul og kunne indløse den hæder, som Nicole Broch Larsen næsten havde fingrene i. Men en delt førsteplads og et nederlag i omspil var uden tvivl en god entré på den professionelle scene, hvor den 19-årige spiller nok skal nå at komme til sejre senere i karrieren.

Monica Christiansen sluttede på niendepladsen og rundede sin turnering af med en 75’er (+3), så hun sluttede samlet i +5.

Julie Tvede blev nummer 10 i +6, mens Caroline Nistrup rykkede frem til en slutplacering som nummer 14.

Nistrup var endda tæt på at komme op i top 10 som turneringens næstbedste dansker. Hun var i -4 for sin finalerunde efter 16 huller, men satte den flotte runde over styr og endte med en runde i par. Samlet blev det til en score i +7 på 14. pladsen.