Bjørn om Ryder Cup: Spiller før kaptajn
Af Thomas Vennekilde
Efter gårsdagens sejr på Gleneagles følte Bjørn, at hans spil var af en kaliber, der kunne bringe ham ind på holdet.
- Når jeg spiller godt, er mit spil godt nok til at komme på holdet. Jeg skal bare være mere konstant i mit spil. Hvis jeg kan blive det, så kan jeg kvalificere mig til holdet. Og det er der mit fokus ligger i øjeblikket, sagde Thomas Bjørn til pressen efter sejren.
Han var dog ikke afvisende overfor en kaptajnsrolle på et tidspunkt.
- Jeg tror, at alle tidligere Ryder Cup-spillere, der blev tilbudt at være kaptajn, ville sige ja. Men hvem ved hvad der sker om et par år. Lad os nu først få Medinah (Ryder Cup 2012 spillestedet, red.) overstået og se hvad der sker, sagde Thomas Bjørn, der tidligere har været assistent ved Ryder Cup.