Belgisk-britisk finalemøde

Nicolas Colsaerts er med i finalen i Volvo World Match Play Championship. Foto: Getty Images

Printer venlig versionSend til en ven

Graeme McDowell og Nicolas Colsaerts skal mødes i finalen ved Volvo World Match Play Championship

Det trak længe ud, før de to finaledeltagere blev fundet ved Volvo World Match Play Championship.

En times afbrydelse på grund af torden i luften blev fulgt op med et par lange afgørelser af semifinalerne, hvor Graeme McDowell og Nicolas Colsaerts endte med at nappe finalepladserne.

Graeme McDowell var først til at komme i finalen, da han på 18. hul sikrede sin sejr 2 op over turneringens sidste spanske håb Rafael Cabrera-Bello.

18 huller var ikke nok til at lukke den anden semifinale mellem Nicolas Colsaerts og Paul Lawrie.

Her viste belgiske Colsaerts en imponerende mental styrke, og han kom foran for eneste gang i matchen, da han vandt på andet omspilshul og dermed kvalificerede sig til finalen.

Paul Lawrie var ellers i hopla fra starten og vandt de fire første huller. Det hele var lige efter 14. hul, men stadig var Thomas Bjørns banemand i teten.

Det hele var tæt på en afgørelse på 17. hul, da Colsaerts stod overfor et putt for par, hvis han ikke skulle ryge ud. 

Men han klarede den, og han fulgte op med en flot birdie på 18. hul, som sikrede ham omspillet.

Derfra delte de to spillere 17. hul på første omspilshul, og på andet omspilshul lukkede Nicolas Colsaerts semifinalen med en birdie.


2 kommentarer til "Belgisk-britisk finalemøde "

Graeme McDowell

ikke for noget, men Graeme McDowell er han ikke nordir?

Graeme McDowell

Jo, McDowell er nordirer. Men når man bor i Nordirland, så bor man også i Storbritannien og er derfor også britisk.