- Begge sider af hullerne undersøges

Knud Storgaard tager sine turneringsforberedelser yderst seriøst

Printer venlig versionSend til en ven

Tourspillernes Hemmeligheder: Hvordan lader tourspillerne op til en vigtig turnering? Læs med her og se, hvordan de forsøger at opnå en lille fordel over konkurrenterne

Velkommen til Tourspillernes Hemmeligheder, hvor Golf.dk går tæt på nuværende og tidligere tourspilleres bedste, sjoveste og skøreste øjeblikke. Læs tourspillernes historier hver onsdag.

Hvordan lader du op til en vigtig turneringsrunde?

Knud Storgaard:
Jeg sørger for gode forberedelser med prøverunde, hvor begge sider af hullerne undersøges, greensområdet, bunkernes konsistens med sand (stop/tril fra sandet), no-go-områder på greens, udstyr og grips rengjort, sko pudset, bolde markeret, spilletøj, som jeg føler mig godt tilpas i, og så minimum 9 timers søvn...

Forberedelserne kan måske give mig en lille fordel!

Therese Kølbæk:
Det, jeg går mest op i før en vigtig turnering, er forberedelserne i ugerne op til. Det er tiden, hvor jeg kan sikre mig, at jeg er klar, når turneringen starter.

Under selve turneringen gør jeg ikke noget anderledes. Her handler det om at følge min rutine og behandle det som enhver anden turnering.

Rasmus Hjelm:
Jeg sørger for at få sovet den mængde, man nu skal. Ellers er det bare om at undgå at være på golfbanen alt for tidligt og så bare holde sig til sine rutiner.