- Bare gi' den gas!

Oliver Suhr efterlyser flere følelsesudbrud blandt de professionelle

Printer venlig versionSend til en ven

Tourspillernes Hemmeligheder: Ville det ikke være godt tv at se tourspillerne juble efter gode slag og skumle efter dårlige slag? Oliver Suhr vil gerne ruske op i golfens overpæne image

Velkommen til Tourspillernes Hemmeligheder, hvor Golf.dk går tæt på nuværende og tidligere tourspilleres bedste, sjoveste og skøreste øjeblikke. Læs tourspillernes historier hver onsdag.

Hvilke ændringer ville du helst se i golfspillet?

Oliver Suhr:
Hvis jeg skulle ændre noget i golfsporten, ville det være det der overpæne, som der er nu. Jeg gad godt se spillerne vise lidt mere af dem selv på banen.

Størstedelen af spillere ligner hinanden på banen og er stive og alt for pæne at se på. Golf er en rutsjebane af følelser, så hvorfor ikke vise det undervejs?

Jeg er sikker på, at det også ville blive mere publikumsvenligt for tv-seere. Bare gi' den gas!!!

Lasse Sonne Nielsen:
Hmm... jeg vil egentlig ikke ændre så meget, for jeg kan godt lide vores spil, som det er.

Jeg vil dog utroligt gerne have, at reglen omkring drop i en bunker bliver ændret, da jeg synes, at det er decideret unfair. Jeg ser hellere en regel, som siger, at man skal genskabe sit lie i stedet.

Ellers er jeg rigtig godt tilfreds med det spil, vi har!

Sebastian Cappelen:
Helt klart strammere tidsregler. Jeg er selv blevet en fornuftig hurtig spiller, og der er ikke noget værre, end hvis man spiller med langsomme spillere.


1 kommentar "- Bare gi' den gas!"

Sure fjæs

Kære Ollie
Det er helt sikkert træls at se specielt topspillere, der vandrer rundt med et ansigt, der måske viser, de hellere sad derhjemme i sofaen, fremfor at give de betalende sponsorer og publikummer et smil eller højt støn for deres penge. På nogle ser det ud som om de er tvunget ud for at spille golf, og absolut ikke nyder det. Bl.a. Tiger ser ud, som om det er en lidelse for ham.