Bare bryster forarger i dansk golfklub


Printer venlig versionSend til en ven

En statue af HC Andersen med en nøgen kvindekrop, blev for meget for klubbens besøgende

En to meter høj kopi af den berømte Venus af Milo statue - tilsat HC Andersens hoved - blev for meget for gæsterne i Odense Eventyr Golf. Nu er statuen, der havde det sigende navn Frøken HC Andersen, fjernet.

Statuen er lavet af kunstneren Jens Galschiøt i samarbejde med medlemmer af Odense Eventyr Golf og skulle skabe opmærksomhed omkring Pink Cup, der støtter kampen mod brystkræft.

Men det var ikke alle, der var lige begejstrede for statuen. Efter en række klager over den afklædte eventyrdigter, er statuen flyttet til Kunstbygningen Filosoffen i Odense, hvor den skal stå indtil på fredag, hvor turen går videre til Cafe Biografen.

Du kan se et billede af kunstværket her

Kilde P4 Fyn


10 kommentarer til "Bare bryster forarger i dansk golfklub"

Bare bryster ......

Der er næsten lige så mange meninger om kunst, som der er mennesker, så klubbens beslutning tager jeg stærkt afstand fra. Det er en hån mod de frivillige medlemmer, der har gjort - og fortsat gør - et stort stykke arbejde, dels for klubben, men i særdeleshed til et godt og velmenende formål.
Man har lov til at have sin mening om hvad som helst, men der er absolut ingen grund til at gribe til handling for nogle få personers utilfredshed.
Jeg er enig i et indlæg i dagens udgave af Fyens Stiftstidende, hvor en læser udtrykker følgende: "Hvor må man være et lille menneske, hvis man ikke kan se ud over egen snobberi og snæversynethed i en god sags tjeneste."
Jeg tror ikke, uanset utilfredshed eller ej, at dette gode initiativ havde kostet et eneste medlemskab.

Bare bryster .....

Medlemmar i Odense Eventyr Golf bör hedras för ett lovvärt initiativ. Trångsynta besökare bör skämmas.

Bare bryster og en god sag

Nogle gange kunne det være rart at vide, hvad der i grunden ligger bag små menneskers tankesæt. Hvad mon der sker i deres hoveder?
Vi må blot erkende, at de små mennesker findes, deres angst findes, deres smålighed findes og deres uvidenhed findes. Men vi vil aldrig kunne forstå, hvorfor.

Men vi bestemmer selv, hvor meget magt vi vil give dem.

Vi skal ikke foragte disse mennesker - men hellere have medlidenhed med staklerne, thi, de ved ikke hvad de gør.

"Odensefolkene" bag initiativet, fortjener stor hæder.

Bare Bryster

Nogle initiativrige damer i Odense Eventyr Golf Klub har fået en verdenskendt kunstner som Jens Galschiøt til at bakke op omkring
støtte til brystkræft og Pink Cup, det jeg i sig selv er fantastisk.

Så bliver der skabten figur som profilerer Odense ved et hoved af
H. C. Andersen, samtidig med at man tager en kvindekrop(Milo fra Venus) som repræsenterer kvindekroppen med bare bryster, (det er
bryster og brystkræft det drejer sig om at støtte) Når man så blander de to ting i et kunstværk er det pludselig blasfemisk eller uetisk?

Det bliver spændende at se hvor værdifuld Frk. H. C. Andersen er når
der kommer et antal i miniatureudgave under hammeren til Pink Cup
aktionen den 13. august i Odense Eventyr Golf Klub.

Jeg håber inderligt at Frk. H. C. Andersen bliver sat op igen til landsfinalen den 22. september i Odense Eventyr Golf Klub, så ikke nogle fås snævertsynethed kan forhindre et godt initiativ.

Afsløring af kunstværket i Magasin i Odense havde meget ringe mediebevågenhed, men lidt forargelse kan sandelig bringe medierne op af sofaen, ikke mindre end to store artikler i avisen,
jeg undres.

Jens Galschiøt

Som spiller på Odense Eventyr Golf klub har det været en stor glæde at se Galschiøts smukke "Kvinde" pynte på vores smukke bane.
En fantastisk god sag er taget op af flittige piger i en god sags tjeneste.
Galschiøts appellere til den indre svinehund i os alle!!!!! hvilket desværre fuldt ud er lykkedes i denne situation. Vi er mange cancer patienter som er dybt taknemmelige for initiativet.

Bare Bryster

Forstår ikke kritikken det er da skønt med bare bryster og så går det til et godt formål

Hvoffor er der ikke nogen kommentar imod de bare bryster

Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at der kun er kommentar som hylder den flotte statue her. Har dem der er så forarget slet mod til at sige åbenlys, hvad der er så forfærdelig ved statuen. Jeg synes, som alle de andre her, at det er snæversynet, hvis man ikke kan hylde kvindekroppen. Desuden synes jeg man har meget lidt sympati for de kvinder, som bliver ramt af denne forfærdelige sygdom, og de mennesker som arbejder hårdt for at samle penge sammen til bekæmpelse af Bryst Kræft.
Jeg håber, at statuen bliver sat tilbage på pladsen ved Golfklubben.
Det gode ved dette er, at det har skabt debat.

Bare bryster og urimelig censur

Jeg er enig i at statuen bør sættes tilbage på Odense Eventyr Golf så hurtigt som muligt. Bestyrelsen for klubben må nu have indset at de begik en stor fejl ved at imødekomme få forargede mennskers ønsker om at reducere ytringsfriden i klubben. Bestyrelsen burde i det mindste have lavet en rundspørge til alle medlemmerne før de indførte censur i klubben og især fordi det var et tiltag til et godt formål

Pinligt

Syntes klubben burde hænge dem ud som ikke ønsker at støtte sagens offentligt ! Tænk at folk kan reagere på et monument der har et super godt formål og brokker sig over det ! Håber lidt de kommer frem herinde så man kan forstå deres reaktion samt at os der har prøvet at miste en nær til kræften kan forstå deres mangel på interessen i at støtte en så god sag :)!! Håber i får lidt ud af dette medie stunt tilgengæld :)!!

"Venus fra Milo"

Hvad er der galt med enkelte af vore kunstnere i dag?
"Venus fra Milo" i den form som multikunstneren Jens Galschiøt har skabt er efter min mening blasfemi. Multikunstneren Jens Galschiøt har nok en gang sluppet sine ”kreative” kræfter løs. Denne gang skulle det være som et indslag til fordel for kampen mod brystkræft.
Det spektakulære ”kunstværk” (?) er sat i verden for at skabe opmærksomhed omkring golfturnering Pink Cup, hvor golfklubber i Odense og resten af landet, gennem turneringer, har indsamlet penge til bekæmpelse af brystkræft. Hvis turneringsledelsen mener det er måden at promoverer turneringen på, skulle turneringsledelse måske lige gå en tur i tænkeboks først og blive der til alle har forstået det dårlige budskab der sendes ud til et kunstelskende folk. Turneringen er der ikke noget i vejen med, men måden man har prøvet at promoverer den på, er efter min mening helt forfejlet. De kvinder der allerede har fået konstateret brystkræft og som følge deraf, måske været nødt til at fravælge den del af deres kvindelighed, må føle de har fået en ”mavepuster”.
H.C. Andersen er blevet beskyldt for meget, men jeg tror bestemt ikke han ønskede at have en kvindekrop, heller ikke en som ”Venus fra Milo”.
Skulpturen ”Venus fra Milo” fra det antikke Grækenland er et smukt stykke kunstværk der fremstår som den perfekte kvinde. Jeg har selv en søster der har fået fjernet sine bryster pga. brystkræft og hun får da tårer i øjnene når hun ser kunstnere nedgøre kvindeligheden på den måde som Jens Galschiøt her gør.
Jeg er forarget og måske var det også meningen at jeg skulle blive det, men jeg er glad for at motorvejen går uden om Odense.