Bank din kollega

Skal du have din kollega med på golfbanen? (Foto Getty Images)

Printer venlig versionSend til en ven

Hvis du går med planer om at spille en runde golf efter arbejde onsdag 20. juni, så kan det anbefales at tage en kollega med

På onsdag lancerer Dansk Golf Union og Dansk Firma Idrætsforbund et nyt fælles tiltag, kaldet Fyraftensgolf, som skal få kollegaer til at spille golf.

Tiltaget er en del af DGU’s strategi om at skaffe 15.000 nye golfspillere i løbet af de kommende tre år.

- Arbejdspladserne er et godt stå at rekruttere golfspillere. Golfspillere kan tage kollegaer under armen og sammen få en god oplevelse af golf, fortæller Jonas Meyer Jensen, der er udviklingschef i Dansk Golf Union.

Mere end 50 klubber har bakket op om tiltaget, og står klar til at tage imod de potentielle golfspillere, når de kommer fra arbejde 20. juni.

Jonas Meyer Jensen tør ikke spå om, hvor mange, der dukker op til Fyraftensgolf, men Dansk Firma Idrætsforbund støtter initiativet, og markedsfører det overfor deres 321.000 medlemmer og de 7.000 virksomheder, som de er ansat hos, så potentialet er der. Der er også nogle af de deltagende klubber, der har kontaktet virksomheder i deres lokalområde og gjort dem opmærksom på tiltaget.

Golfspillere er naturligvis også velkomne til Fyraftensgolf. Så tag en kollega i hånden og sæt kurs mod driving rangen.

Du kan læse mere om Fyraftensgolf og se hvilke klubber, der er med på www.fyraftensgolf.dk