Banen var herre i Arnolds hus
Af Thomas Vennekilde
De amerikanske spillere kom bedst fra start på Bay Hill
Bay Hill-banen i Florida viste tænder på førstedagen af den stærkt besatte Arnold Palmer Invitational.
Kun 21 spillere var i stand til at bryde par på en dag, hvor gennmsnitsscoren nærmede sig 75 slag.
Det påvirkede dog ikke Spencer Levin, der for tredje gang i år har taget føring i en PGA Tour turnering efter første runde. Hans 66’er var der ikke andre i feltet, der kunne komme i nærheden af.
Nærmeste forfølgere er amerikanerne Rickie Fowler og Hunter Mahan, der begge brugte 69 slag.
Phil Mickelson, der har indstillet kikkerten på en fjerde Masters-triumf, viste god form med en runde på 70 (-2).
Mange af turneringens store navne havde en hård dag. Graeme McDowell var rundt i 80 slag, Ernie Els, 75 og Tiger Woods, 73.








Ingen kommentarer til "Banen var herre i Arnolds hus"
Indsend kommentar