Aprilsnar i golfens verden

I Silkeborg blev golfsultne spillere mødt af denne meddelelse på 1. tee (Foto: Silkeborg Golf Club)
I Silkeborg blev golfsultne spillere mødt af denne meddelelse på 1. tee (Foto: Silkeborg Golf Club)

Printer venlig versionSend til en ven

Når datoen hedder 1. april er det tid for løgnehistorier, og dagen i går var ingen undtagelse. Vi har samlet et lille udpluk af gårsdagens historier og narrestreger i golfens verden her.

Man skal som bekendt altid være varsom med at tro på, hvad medierne fortæller, og 1. april er der grund til at være ekstra forsigtig.

En af de bedste 1. april-historier fra golfens verden blev til i 1990, hvor Golf Magazine bragte den revolutionerende nyhed om, at Augusta National havde valgt at lave den private ekslusive klub om til en offentlig bane med adgang for alle. Nyheden fik folk til at gå fuldstændig amok, og både Augusta og bladets redaktion blev kimet ned af folk, der ville have fingre i et medlemskab.

Golf Magazine blev efterfølgende tvunget til at udsende et dementi, men så galt går det dog næppe for de medier, klubber og personer, der i går valgte at bruge 1. april til lidt sjov i golfgaden.

I Silkeborg fejrede man 1. april ved at åbne for spil på sommergreens, men klubben valgte også at bruge datoen til at tage gas på de mange fremmødte spillere ved at placere en besked på 1. teested om at vestsløjfen var lukket fordi Thomas Bjørn spillede træningsrunde (se billedet herover).

Som nogle måske var klar over, spiller Thomas Bjørn i Marokko i disse dage, men respekten for meddelelsen var alligevel stor nok til at bringe folk i tvivl:

- Der var adskillige spillere som måtte en tur omkring klubhuset med et stort spørgsmålstegn, forlyder det fra Silkeborg.

I Svendborg Golfklub oplyste man på hjemmesiden, at baneudvalget har besluttet sig for at sløjfe de røde og de blå teesteder for i stedet at bruge alt krudtet på de øvrige teesteder:

- Vi har valgt at øge indsatsen på gul/hvid tee ved at gøre dem så gode, at der rent faktisk kan trænes med putteren på selve teestedet, hvis man fx. står og venter på at slå ud. Det er naturligvis en stor økonomisk udfordring og meget tidskrævende, og for at få råd/tid til dette arbejde, har vi valgt at nedlægge rød/blå tee, lød det på klubbens hjemmeside.

Lidt længere nordpå, i Odense Golfklub, havde man også brugt dagen til at sende en opsigtsvækkende meddelelse ud til klubbens medllemmer:

- Odense Golfklub afholder som noget nyt i 2011 stopprøve i regler for klubbens medlemmer. Der er mulighed for at tage prøven tirsdage kl. 19 frem til d. 1. juni. Hvis man dumper prøven eller ikke møder op fratages alle rettigheder til spil på banen. Tilmelding skal ske i klubhuset.

Det norske golfsite Golferen.no havde op til flere aprilsnarre i spil. En af dem var en pressemeddelelse fra Norges golfforbund, som havde besluttet at gøre golf til en norsk sport ved at “fornorske” en lang række golfudtryk. Det betød blandt andet, at nordmændene fra 1. maj skulle kalde birdies for ryper, chip for flipp og greens for flaggområde.

Golf.dk var i samme boldgade med nyheden om, at EU har indført en række nye regler for golfen i Europa - blandt andet med hjælp fra Dan Jørgensen og den finske rekreationskomissær Yksi Huhtikuu - hvis navn i øvrigt direkte oversat betyder 1. april.

Det var ikke kun golfmedierne, der brugte 1. april til at narre folk. Den danske pro Lasse Sonne Nielsen fik også flere af sine bekendte til at ryge i med begge ben, da han på Facebook skrev:

- Det var så den golfsæson... 2 måneders hvile og 3 måneders genoptræning! Lortetrappe! :-(

Har du eksempler på 1. april-jokes fra golfens verden, så bring dem endelig til torvs i kommentarfeltet herunder....


1 kommentar "Aprilsnar i golfens verden"

Augusta igen

Denne artikel blev lagt ud 1. april i år, med beskeden om at flere spillere var suspenderet fra Masters efter at have optage video fra de lukkede områder på Augusta klubben:

http://www.geoffshackelford.com/homepage/2011/4/1/masters-rescinds-invit...

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <i> <b> <u> <embed> <div> <param> <object> <table> <tr> <td> <hr> <p> <br> <sub> <sup> <strike> <img>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Sikkerhed
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Svar på spørgsmålet
For første gang afvikles en professionel, kvindelig turnering i Ukraine, og to danskere er med
Der kan være enormt langt fra store nationer til store golfnationer med Rusland og Kina som to af de bedste og største eksempler. Men Ukraine er også en kæmpe nation, som...

Ugens Gadget: Når den danske sommer vender tilbage til sit normale svingende niveau, gælder det om at give bentøjet optimale betingelser på golfbanen

Når det danske sommervejr finder tilbage til sit gamle lunefulde jeg med en perlerække af skiftevise småbyger, solstrejf, vind og skyer, er det vigtigt at være ordentligt klædt på til at tackle de pludselige skift. Disse teflonbukser fra Backtee er fremstillet i et glat og behageligt teflonmateriale, der smyger sig langs benene og samtidig giver god beskyttelse mod det våde element, hvis der skulle falde lidt vand ned fra himlen.

Travelmarket giver dig det samlede rejse overblik. Søg blandt tusindvis af tilbud fra rejsebranchens selskaber. Vi finder den billigste flybillet for dig.

 

 Find din rejse her

DGU regelprøven er en del af begynderforløbet for de klubber, der har valgt at deres begyndere skal tage regelprøven online.

Er du allerede golfspiller, men har brug for at få afprøvet din viden om golf regler og etikette, så tag prøven, blot for sjov.

Tag regelprøven

Fra gammelt til nyt

Golf er en udstyrssport, og der er ikke noget mere lækkert end at få skiftet det gamle udstyr ud med noget nyt. I Golf.dk’s auktionshal kan du sælge dit gamle udstyr og måske også gøre et kup.

Værd at læse

Ambitionen er at være Danmarks førende golfportal. Vi følger de største stjerner og de kommende stjerneskud. Skriver om de gode rejsemål og det nye udstyr. Lærer dig reglerne og giver dig tips til dit spil.