Andreas Hartø tager springet
Af Henrik Søe
Andreas Hartø har taget beslutningen og bliver professionel efter DM-finalen for hold
Furesø-spillerens sidste opgave som amatør bliver derfor Nykredit Divisionens finalespil 11.-12. på Lyngbygaard Golf ved Århus i september, hvor Hartø skal forsøge at hjælpe sin klub i kampen om DM-titlen. Det er kun tilladt for klubberne at stille op med tre professionelle spillere på holdet, og da Furesø allerede har tre fuldgode proer i startopstillingen, venter Hartø med at melde sig ind i PGA til DM er overstået.
Det er endnu ikke helt sikkert, hvor lang tid Andreas Hartø er sikret en kategori på Challengetouren, men han har med sikkerhed en plads i feltet indtil 22. august 2011, som er etårsdagen for hans sejr i Ecco Tour Championship.
Den resterende del af sæsonen byder på tre-fire Challengetour-starter for Hartø, som på grund af tidsfristen for tilmelding skal belave sig på en invitation fra arrangørerne i Russian Challenge, som i givet fald bliver hans første optræden som professionel. Den turnering spilles fra 16.-19. september
- Resten af året skal Andreas først og fremmest bruge sig til at etablere sig og vænne sig til at golf nu er et arbejde, fortæller Kasper Hartø, der er far til Andreas.
Kasper Hartø har siden den store sejr ligget vandret for at undersøge mulighederne for sønnens professionelle karriere.
- Baseret på de henvendelser vi har fået, har vi vurderet, at der er gode chancer for at få budgettet til at holde, siger Kasper Hartø.







2 kommentarer til "Andreas Hartø tager springet "
Nyt landshold
Hvem står så til at få hans plads på landsholdet?
LANDHOLD
DET ER UVIS
Indsend kommentar