Amatør fører ECCO Tour-kval

Mads Kristensen har lagt sig i spidsen for ECCO Tour Qualifying (Foto: DGU)

Printer venlig versionSend til en ven

Amatørspilleren Mads Kristensen har lagt sig i spidsen for ECCO Tour Qualifying efter første runde

65 slag var alt, hvad Mads Kristensen skulle bruge for at komme de 18 huller rundt på Himmerland Golf & Spa Resorts Old Course og dermed tage føringen i ECCO Tour Qualifying. 

Lørdag sluttede ECCO Tour 2012 med et brag af en finale på Himmerland Golf & Spa Resort, og allerede mandag begyndte så benarbejdet til 2013 sæsonen for en række håbefulde danske golftalenter. Alle ønsker de at give sig selv det bedst-tænkelige udgangspunkt til næste sæson via ECCO Tour Qualifying. Her spilles der om kategorier til ECCO Tour 2013, ligesom de bedste spillere går videre og torsdag – fredag skal dyste om adgangsmulighederne til Nordic Golf League. Jo bedre spillerne gør det over de kommende fem dage, jo flere turneringer vil de få adgang til på Nordic Golf League 2013.

Med sin runde i fem-under-par har Mads Kristensen lagt sig i front med to slag til de nærmest forfølgere, som er er Patrick O’Neill, Sander Nielsen og Nicolai Ladefoged i tre-under-par. I en-under-par ligger Otto Bonning, Daniel Slott Mogensen og Andreas Reideborn, mens resten af feltet ikke formåede at bryde par på en vindblæst men ellers flot dag på Himmerland Golf & Spa Resort.

Mads Kristensen er fortsat amatør, men det forventes, at han i det nye år vil veksle den status til en professionel golfkarriere. Vil Mads Kristensen blive den næste danske golfkomet, der vil pryde leaderboardet i den kommende sæson på ECCO Touren? Tirsdag kan han i hvert fald tage det første skridt og sikre sig et godt udgangspunkt.

Anden runde begynder kl. 08.30 tirsdag morgen. 


3 kommentarer til "Amatør fører ECCO Tour-kval"

Junior

Junior

Tænker du på Christian Færgemann? :-)

Kom så Færge

Alle os fra Backspin Business hepper på dig