Altmuligboks til de uorganiserede
Af Claes Meldal
Ugens Gadget: Med denne praktiske altmuligboks har du altid styr på, hvor alle dine små golfdimser befinder sig
Er du et gigantisk rodehoved, når det gælder din golfbag? Ved du egentlig, hvad der gemmer sig i alle rum i din bag?
Her er en god nyhed til alle rodehoveder: En boks, som du kan have liggende i bagagerummet, og som kan rumme alt lige fra to par golfsko, ekstra tees, handsker, ekstra bolde, spikes, regelbøger og andre ting, som du gerne vil slippe for at skulle grave ud af det hjørne af din golfbag, hvor solen aldrig skinner.
PrideSports, som står bag denne praktiske produktnyhed, har fundet plads til masser af rum og lommer i altmuligboksen, så du ikke længere behøver at have tingene liggende hulter til bulter.
Boksen, som på engelsk går under navnet PrideSports Trunk Organiser, koster omkring 330 kr. og kan fås i udvalgte danske og internationale golfbutikker.
2 kommentarer til "Altmuligboks til de uorganiserede"
Nogen der kender en golf
Nogen der kender en golf butik i Danmark, hvor man kan købe denne?
Gadget eller kuffert?
Er det ikke bare en åben kuffert?