4+3 er ikke det samme som 3+4
Af Thomas Vennekilde
Robert Rock måtte sluge en bitter pille efter første runde af 3 Irish Open, hvor de tre danskere alle kom godt fra start
Robert Rock kom rundt på Killarney Golf & Fishing Club, hvor europatouren i denne uge har slået lejr, i 65 slag. Og det var også den score, han skrev under på efter runden.
Desværre for ham havde han lavet en fejl på scorekortet. På 14. hul fik han en 3'er, mens det på det efterfølgende hul blev til fire slag. Imidlertid havde han skrevet under på et scorekort, hvor han stod noteret for de omvendte scores på de to huller. Og så blev han diskvalificeret.
Så galt gik det ikke for de tre danskere i feltet. De har derimod alle tre en god chance for at skulle arbejde i weekenden.
Mark Haastrup og Anders Hansen kom begge rundt i 67 slag og er dermed tre slag efter den førende David Howell. Jeppe Huldahl ligger yderligere tre slag efter.








Ingen kommentarer til "4+3 er ikke det samme som 3+4"
Indsend kommentar