18 stjerner og en helikoptertur

En helikopter flyver dig op til teestedet på toppen af en sandstensbjergkam med udsigt over et vildtreservat på 22.000 hektar. I den lille bygning på toppen finder du store videoskærme, hvor oplevelsen optages på dvd. Alt dette er inkluderet i den samlede pris på 350 dollars.

Greenen er formet som det afrikanske kontinent. Madagaskar, øen på kontinentets sydøstside, er en greenbunker. Du skal bruge en driver, og det er en fordel at have smugtrænet lidt. Du skal slå godt 250 meter i svag vind. Når du ser bolden flyve af sted og falde – og falde – og falde, kan du hurtigt føle dig helt rundtosset. Designerne har anlagt et ekstra teested lidt længere tilbage for de spillere, der er bange for at falde ud over kanten. Personalet på toppen kommunikerer med en caddie i bunden, som får til opgave at finde bolden.

Du spiller den første spilbare bold, du kan finde, og hvert slag tæller på det certifikat, du får til sidst. Hvis du ikke klarer hullet i par, er du i fornemt selskab. Trevor Immelman, Justin Rose og Luke Donald fik en bogey. Den første, der laver et hole-in-one her, kan roligt kalde sig en ægte legende. Et hole-in-one udløser en check på en million dollar. Forsikringstagerens aktuarer regner med, at det kun sker en gang ud af en million.

Stjerner og vilde dyr

Det hele kunne godt lyde som et gennemført mediestunt. Men det er også supersjovt, og med sit ambitiøse design er selve Legend Signature Golf Course ganske enkelt en fornøjelse at spille på.

Banen byder på strategisk input fra 19 designere. 18 af dem spiller professionel golf på højeste niveau og tæller blandt andre vores egen Thomas Bjørn, koreaneren K.J. Choi, Vijay Singh fra Fiji og sydafrikaneren Trevor Immelman. Det er det første designsamarbejde på det her niveau. Banen er anlagt på 1.500 hektar med vildtreservatet Entabeni på 22.000 hektar som nabo. Reservatet er en femstjernet privat Big Five-vildtpark. Løver, elefanter og andre livsfarlige rovdyr holdes væk fra golfbanen med hegn, men de mere uskadelige dyr, blandt andet giraffer, gnuer og zebraer, kan ofte ses på banen.

Indehaveren Pete Cilliers, som er manden bag denne 18-hullers Signature Course, brugte fem millioner dollars på designernes signaturer plus ni millioner dollars på anlægsarbejdet. Han ansatte den 39-årige sydafrikaner David Riddle til at drive projektet. Riddle lavede det grundlæggende design og gav derefter alle 18 topspillere ansvaret for at designe ét hul hver. Spillerne kunne foretage ændringer inden for nogle fastsatte rammer. Nogle af dem fokuserede på greens, mens andre kastede sig over design af niveauforskelle eller bunkere. Nogle koncentrerede sig om hullets overordnede æstetik. Skotlands Colin Montgomerie, siger Riddle, brugte tid på bunkernes placering på et par 4-hul, der doglegger mod højre, hvilket Montgomerie selv har en tendens til.

- Vi ville gerne have deres strategiske input, siger Riddle, som spillede professionel golf i fem år i Sydafrika og Canada.

- Det er jo dem, der er eksperterne. De kigger på et layout og tænker: Hvordan kan jeg besejre den her golfbane?

Ordentlighed eller kaos

Riddle tilføjer, at alle spillerne tog deres del af projektet meget alvorligt og ikke bare solgte licensrettighederne til deres navn. Ud over de fem millioner dollars, som de 18 spillere fik i alt, er det færdige resultat vigtigt for spillerne. Ingen af dem er etablerede designere, og med dette projekt kan de få foden inden for i den indbringende designverden, hvor navne som Arnold Palmer, Greg Norman og Gary Player har haft kronede dage.

Med en samlet længde på næsten 7.800 meter byder banen på et dramatisk landskab med bjerge og tætte buske. Den har nydelige, skarpe linjer og en god portion niveauforskelle med en fin overgang til de omkringliggende bakker og dale. Og så er der masser af store, runde bunkere, der ikke er så dybe, at de forsinker spillet nævneværdigt. Banens greens er store. Med undtagelse af de hvenegræsklædte greens er græsset autentisk med polerede buskfarver. Der er baobobtræer rundt omkring i roughen, og sammen med det høje veldtgræs, de åbne vidder og et par zebraer eller gnuer i ny og næ, er de med til at minde dig om, hvilket kontinent du befinder dig på.

- Jeg ville gerne have, at banen snarere skulle bære præg af ordentlighed end af den afrikanske naturs kaos, siger Riddle.

- Alt skulle være i tråd med dette stykke land og dets omgivelser.

Bjørns perle

Dansk Golf besøgte Legend i august, da de var ved at lægge sidste hånd på anlægsarbejdet. Jeg så hele layoutet – i bil, til fods og fra luften – og fik lov til at spille 1. hul (Trevor Immelman), 3. hul (Jim Furyk), 4. hul (Bernard Langer) og 9. hul (Justin Rose). Thomas Bjørns 2. hul, et par 4-hul med en sø, der næsten omkranser greenen, er virkelig indbydende. Det vil uden tvivl være et af de huller, der vil blive fremhævet i snakken om, hvilket hul der skal være banens signaturhul. De første fem huller er veldesignede og indiskutabelt smukke golfhuller og banelayoutet er meget udfordrende. Gæsterne vil helt sikkert prale af at have spillet på banen, men de fleste vil nok ikke tale alt for højt om deres score.

- Vi ved, at det første spørgsmål vil være: Er det et mediestunt? Men jeg tror på, at vi har lavet en fantastisk golfbane, som giver en oplevelse, du ikke kan få noget andet sted i verden, siger Cilliers.

Ud over banen byder komplekset på en 10-hullers par 3-bane ved navn Tribute Golf Course, som Riddle har designet med hjælp fra Google Earth. Det er en rundtur til verdens bedste huller, som efter Riddles mening repræsenterer bestemte stilarter bedst muligt – Royal Troons 8. hul, der er formet som et frimærke og Augustas 16. hul kaldet Redbud (Judastræ). Riddles eget design, 8. hul, giver associationer til et fæstningsværk. 

Der er også et imponerende træningsanlæg, som bliver en del af et golfakademi for elitespillere. På teestederne kan man vælge mellem tre forskellige græstyper på tre forskellige overflader at slå ud fra. Det er smart. For hvor tit er det egentlig, at man ender med at ligge tæt på green med et fladt og perfekt leje?

Men der, hvor Legend-banen for alvor skiller sig ud fra mængden, er på Extreme 19. Banen åbner i marts 2009, men hul 19 åbner efter planen i august.

Da jeg spillede, kneb jeg øjnene sammen for at få øje på flaget. Helikopterpiloten sprang til som min caddie.

- Det er i Mali, konstaterede han.

Mit første slag var snorlige, men den stærke vind bar bolden mod vest over mod Mauritius, som desværre er klart out of bounds. Mit fjerde slag landede tæt ved toppen af fairway, og jeg kunne notere en 18’er, hvilket efter sigende er nogenlunde respektabelt.

Artiklen blev første gang bragt i Dansk Golf 6, 2008