Condado de Alhama er og bliver min favoritbane!

Printer venlig versionSend til en ven

Hej allesammen! 

 
Condado Open fortsatte med at være en MEGET vindblæst affære. Første runde blev gennemført i fantastisk vejr, men både anden og tredje runde blæste bogstaveligt talt væk. 
 
Som jeg skrev, efter første runde, så spillede jeg rigtig godt i første runde, hvor jeg kom rundt i -2. Det var nok til at dele førstepladsen med David Booth fra England. Sådan skulle stillingen også ende med at blive, da vi torsdag eftermiddag kun havde fået spillet fire huller yderligere. 
 
Onsdag prøvede man at få alle ud, selvom det blæste helt vildt. Det blev kun til to huller for mit vedkommende, før spillet blev stoppet. Boldene kunne ikke ligge stille på greens, så det var det eneste rigtige at gøre. Alle mand fik at vide, at spillet var afblæst for dagen og at vi ville genoptage det torsdag morgen kl. 10, med håb om at gennemføre 36 huller. 
 
Da jeg ankom til banen kl. 9 torsdag morgen, der stormede det stadig usandsynligt meget. 9.30 sad alle spillerne stadig, måske lidt demonstrativt, i klubhuset, da vi fik at vide at der ville komme en ny melding 10.30. Det blæste stadig for meget. 10.30 fik vi så at vide, at de ville prøve at starte os kl. 12. Det var lidt svært at tro på, men sådan måtte det nu engang blive :-).
 
Da klokken blev lidt over 11, der gik jeg ud for at varme lidt op. Flere gange måtte jeg tage et par skridt tilbage, efter slaget, fordi jeg simpelthen ikke kunne holde balancen. Jeg formåede endda at slå en fuld 60 graders wedge, som kom så meget baglæns i vinden, at den hoppede baglæns og lå stille blot 15 meter foran mig ;-).
 
Alligevel, på trods af den vanvittige vind, så insisterede de på at vi skulle i gang kl. 12, så det kom vi. Jeg fik spillet hul to færdig og skulle over og spille hul 3. Der var 168 meter til flaget, og jeg tog et 9-jern op af bag'en. Alligevel slog jeg den 15 meter forbi flaget. Det er 40 meter længere end jeg normalt slår mit 9-jern ;-). 
 
På hul 4 havde de sendt greenkeeperne ud for at vande greens, mellem de forskellige grupper, for at boldene kunne blive liggende. Det spillede også i piv medvind, som hul 3, og med knaldhårde fairways. Jeg slog et ganske almindeligt, fornuftigt drive ned langs venstre side. Da jeg kommer frem til bolden har jeg kun 89 meter til flaget, der står i bagkanten - et drive på omkring 415 meter!! 
 
Mit putt lidt op af bakke, på den våde green, går en meters penge forbi. Da jeg skal op for at markere den, begynder den at trille. Den triller helt ned til 10 cm fra hullet, så altså godt en meters rul, efter den egentlig var stoppet! Dommeren stod lige ved siden af og han kunne godt se at det var latterligt. Det var ikke fair at vi skulle spille sådan. 
 
Da vi står og venter på femte tee, kommer David, dommeren, hen til os og siger at vi går ind, da det er blevet for meget. Den eneste rigtige beslutning, synes jeg, da det var blevet alt for tivoli-agtigt. 
 
Tilbage i klubhuset får vi at vide, at resten af turneringen er aflyst, men at første rundes resultat naturligvis stadigvæk er gældende. Det var jo rigtig godt for mig :-). David Booth og jeg blev kaldt til samtale på kontoret, for at høre hvad vi ville. Vi havde to muligheder - enten et omspil, eller at dele sejren. Vi kiggede på hinanden og var begge 110% enige i, at det vil være klart mest fair at dele sejren, så sådan blev det. 
 
Derfor kan jeg nu kalde mig vinder på Evolve Pro Tour! Det er selvfølgelig lidt specielt at vinde en så afkortet turnering, men en sejr er jo en sejr. Det føles rigtig godt og giver virkelig en masse selvtillid, til resten af sæsonen. Jeg havde ikke turde håbe på så god en sæsonstart, så det er bare fedt! 
 
De sidste par dage har jeg desværre været nede med sygdom. Den berømte og farlige man-flu har ramt mig ;-). Derfor er der blevet pudset rigtig meget næse og hostet rigtig meget, og spillet knap så meget golf. Det er garanteret kommet ovenpå alt den vind, tidligere på ugen. Men det er altid noget, at det kommer nu og ikke i næste uge. 
 
På torsdag i næste uge går turen nemlig til Al Ain, i de Forenende Arabiske Emirater. Her står den på træningslejr med resten af eliten fra Frederikssund. Det bliver golf fra morgen til aften, hvor der endda er en aften der slutter med natgolf. Det er altid en uge jeg ser rigtig meget frem til hvert år. Det er rigtig hårdt, men på den fede måde! Samtidig har vi det helt vildt sjovt og det bliver fedt at se dem allesammen igen. Det er alligevel begrænset, hvor meget vi har set hinanden, henover vinteren. 
 
Når jeg kommer hjem fra Al Ain, så er jeg i DK i nogle dage. Derefter går turen igen til Spanien, for at starte den sidste forberedelse, før ECCO Tourens Winter Series, på La Manga, i marts måned. 
 
Jeg kommer med update igen snart - ha' det godt så længe :-)
 
Mange glade hilsner,
Bassen

1 kommentar "Condado de Alhama er og bliver min favoritbane!"

herligt

Hej Lasse.
Det må simpelthen være fantastisk at være som jer golferem på eliteplan.
Jeg ville sindsygt gerne bare spille golf konstant, jeg tænker ikke på andet, træne det ene og det andet, slå bolde. Faktisk umuligt at passe min forretning til dagligt. :-) så måske jeg skulle gå til en sports psykolog !! :-)
Nej pjat. jeg håber i klarer jer rigtigt godt på diverse tours.
Hisen John.