Jeg skulle flyve klokken 19:40 mandag aften, men tog allerede i lufthavnen ved 14-tiden. Jeg kunne desværre ikke få lov at tjekke min bagage ind så tidligt, og hvorfor jeg måtte tage plads i afgangshallen i flere timer. Og for at gøre en lang historie kort, så endte dagen med at mit fly til Lissabon blev aflyst, og det skete først klokken 22:00 … på det tidspunkt havde jeg været i lufthavnen i 8 timer allerede.

Det tog mig godt og vel en time at få ændret min billet hos Ground Force til dagen efter. Jeg skulle nu flyve klokken 09:05 den næste morgen, men med en mellemlanding mere undervejs. Nu hed ruten Sevilla-Bilbao, Bilbao-Lissabon og endelig Lissabon-Funchal (lufthavnen på Madeira). Så i stedet for at være fremme mandag aften lidt før midnat, og hvor jeg skulle have spillet prøverunde med Morten Ørum Madsen om tirsdagen, så var jeg nu først fremme tirsdag eftermiddag klokken 16:40, og altså uden mulighed for at få spillet en prøverunde med Morten. Det var selvfølgelig alt andet end optimalt, men hvad skal man gøre når flyet ikke flyver.

Om tirsdagen tog Morten selv baggen på ryggen, og spillede en prøverunde med Joachim B. Hansen og hans caddie Nikolaj Kildegaard Jensen. Da jeg landede tirsdag eftermiddag var Morten på vej hjem fra golfbanen, hvorfor der ikke ville være noget formål ved at jeg tog direkte på golfbanen. I stedet for stod jeg tidligt op onsdag, og tog bussen til golfbanen. Morten havde ikke fået sin kuffert da han var landet mandag, så han skulle lige på lidt shopping først. I mellemtiden kunne jeg jo passende bruge dagen på at gå banen, og få taget en masse nyttige notater. Det var sjovt at være tilbage på Santo da Serra - det hele lignede sig selv, denne her gang var vejret bare noget bedre. I 2004 og 2006 var turneringen blevet spillet i marts måned, og det gjorde altså en stor forskel (læs: noget varmere denne her gang).

Onsdag aften satte Morten og jeg os ned og gennemgik banen hul for hul - det var vi ligesom nødt til nu hvor vi ikke havde fået spillet en prøverunde sammen. Jeg fik ført mine notater og rettelser over i Mortens bog, så vi på den måde ville stå med de samme tal ude på banen. Vi var meget enige om hvordan banen skulle gribes an, og hvilke jern og køller der skulle benyttes fra tee. Selvom vi følte os godt forberedt, så var det alligevel en underlig fornemmelse - jeg havde trods alt ikke set manden slå et golfslag endnu, andet end lidt på rangen. Men da rangen på Santo da Serra har et fald på godt og vel 50 meter, så er det altså begrænset hvor meget man får ud af det.

Vi skulle starte klokken 09:35 torsdag morgen. Morten lagde ud med birdies på de første to huller, og så var linjen ligesom lagt. En birdie mere på syvende bragte os til 3-under for dagen, inden en ærgerlig bogey (3-putt) på niende gjorde at vi var ud i 2-under. På de sidste 9 huller blev det til birdies på hul 10., 12., 14 og 16, og da der ikke var nogen bogeys eller andet snavs undervejs åbnede vi med en runde i 6-under par (66). Det placerede os på en delt 2. plads efter 1. runde, og hvem havde regnet med det - ja jeg havde i hvert fald ikke når jeg tænker på hvordan vores forberedelser til turneringen havde været. Samarbejdet fungerede dog rigtig fint, og jeg føler heller ikke at der gik meget mere end 5-6 huller før jeg havde en idé om hvor langt Morten slog med sine jern. Og så syntes jeg vores samarbejde på greens var særlig godt - vi læste greens rigtig godt, og Morten slog putts’ne præcis hvor vi var blevet enige om at de skulle sidde, hvilket resulterede i hele 7 birdies.

Fredag skulle vi først ud klokken 14:35, så her vidste vi at det ville blive en lang dag inden vi var hjemme på hotellet igen. Vi skulle starte på 10. tee, et par 4 hul på 361 meter lidt nedad bakke, og i medvind. Vi blev enige om at slå en driver, hvor vi om torsdagen havde slået en 3-wood. Morten slog et smæld helt op i greenbunkeren, hvilket efterlod os med 25 meter til pinden. Desværre lå der en sten imellem bolden og slagfladen, hvilket gjorde at bolden med stor sandsynlighed ville komme lidt underligt ud. Vi havde dog ikke forventet at den ville komme så skidt ud som tilfældet var. Nærmest 45 grader ud af green i højre side, og tilmed landede bolden i det tykke rough på en skråning. Herfra lykkedes det ikke Morten af få bolden på green, og da det næste chip stoppede 2 meter fra hullet, og hvorfra han 2-puttede, stod vi pludselig med en dobbelt bogey på kortet - ud af ingenting. Heldigvis viste Morten klasse ved at lave eagle og birdie på de næste to huller. Rent faktisk lykkedes det Morten at gå de sidste 17 huller i 5-under par, hvilket i sidste ende gav os en runde i 3-under (69). Og med den start vi havde fået på hul 10, og i det hele taget på en dag hvor spillet ikke var nær så skarpt som det havde været dagen før, så var vi meget godt tilfredse. Den samlede score på 9-under par placerede os på en delt 6. plads inden weekenden.

Lørdag skulle vi ud klokken 11:50 i tredje førerbold sammen med Charlie Ford og den lokale helt Ricardo Santos. Morten lagde ud som lyn og torden med par, birdie, birdie, birdie på de første fire huller, og vi var hurtigt med helt fremme i turneringen. Desværre kunne vi ikke holde sammen på spillet, på en dag hvor det i øvrigt blæste ganske meget, og hvor forholdene i det hele taget bare var noget sværere. Bogeys på 5., 6., 12 og 15 samt en dobbelt bogey på hul 8, blev kun opvejet af en enkelt birdie på hul 11, og vi var derfor rundt i 2-over par (74) hvilket sendte os tilbage til en delt 31. plads. Men trods blæsevejret, så var scores væsentlig bedre end forventet. Andreas Hartø var bl.a. rundt i en flot 66’er, John Parry 65, Mikael Lundberg 64 og endelig brændte Carlos del Moral fuldstændig banen af med en runde i 9-under par (63). Det var naturligvis skuffende at ryge så langt tilbage i feltet, også med tanke på hvor stor og vigtig en turnering det var for særligt Challenge Tour spillerne. En samlet præmiesum på 675.000 euro er jo ikke ligefrem hverdagskost på Challenge Touren, et beløb som omvendt betegnes som en meget lille turnering på Europa Touren. Efter en halv time på rangen lørdag aften var det nu tilbage på hotellet, hvor den stod på lidt sen aftensmad, og derefter direkte på hovedet i seng.

Søndag skulle vi ud i allerførste bold fra 1. tee, i en 2-bold sammen med Jordi Garcia. Morten lagde igen stærkt ud med birdies på de første to huller, hvorefter det blev til pars på de næste fem huller, inden det blev til endnu en birdie på hul 8. Dejligt at få revanche på netop det hul, hvor det jo dagen i forvejen var blevet til en dobbelt bogey. En par på niende sendte os ud i 33 slag, 3-under par. Efter birdies på hul 10, 11 og 12 var vi nu 6-under for runden. Vi havde inden runden talt om, at en runde i 66, ligesom i 1. runde, ville kunne bringe os tæt på en top 10 placering. Efter et skidt drive på hul 13 og et uheldigt lie bagved en palme til tredje slaget, måtte vi notere dagens første bogey (og endda en god én af slagsen). Herefter blev spillet lidt uskarpt, og hvorfor birdie chancerne nu skulle puttes fra længere afstand - det førte til pars på de næste fire huller, inden Morten ”mastede” den på sidste hul. Fra 80 meters afstand opad bakken på hul 18, slog Morten den til en meter, og hvorfra han sikkert sænkede puttet for en afsluttende birdie, og en runde i 6-under par (66). Det føltes fantastisk at være sluttet så godt af, og særligt ovenpå skuffelsen fra om lørdagen. Vi lå på en delt 8. plads da vi kom ind, men vidste godt at vi ville ryge lidt tilbage i løbet af eftermiddagen. Vi håbede på at det ville være nok til at slutte i top 15.

Pludselig så vi at Andreas Hartø var ved at brænde banen af. Hartø var 6-under par på de første 9 huller, og da han tilmed fik en birdie mere på hul 11 førte han nu turneringen med to slag ned til Carlos del Moral. Morten, Anders S. Hansen, Joachim B. Hansen, Lasse Jensen og jeg skyndte os ud på banen for at følge ham på de sidste huller. Desværre var Hartø i mellemtiden rendt ind i bogeys på hul 12, 14 og 15, og hvorfor en birdie på hul 16 og derefter to afsluttende pars ikke var helt nok. Det blev i sidste ende til en 3. plads til Hartø, og et avancement til 2. pladsen på Challenge Tourens pengeliste. For Morten og jeg blev det til en delt 11. plads, og en 7. plads på selvsamme liste. En liste hvor de 20 bedste opnår medlemskab på Europa Touren når sæsonen er ovre, og hvor bl.a. også Lasse Jensen og Jeppe Huldahl figurerer i top 10. Og netop Jeppe Huldahl var ved at ryge helt til tops denne søndag. Med to afsluttende birdies i ALLIANZ Open Côtes d'Armor i Bretagne på Challenge Touren, havde Huldahl fremtvunget et omspil mod Eddie Pepperell - et omspil Jeppe desværre måtte se sig slået i, efter en tur i træerne på det første omspilshul. Men sikke en dag for dansk golf det havde været.

Og dagen skulle vise sig at blive endnu bedre. To timer senere lykkedes det nemlig AGF at lammetæve Brøndby med hele 5-1 på NRGi Park i Århus. Mine arme var ikke til at få ned igen, og da jeg så tilmed havde spillet på at Matt Kuchar ville vinde The Players Championship om aftenen, så endte det med at blive en helt fantastisk søndag. Søndag aften gik vi ud og spiste middag sammen alle danskerne - desværre kunne Thomas Nørret ikke være med da han havde en tidlig flyver hjem til Danmark søndag eftermiddag. Efter middagen gik vi ind på en pub og så golf fra USA.

Mandag aften landede jeg så i København igen, og hvor jeg nu har to uger inden jeg skal afsted igen. Næste udfordring bliver ISPS Handa Wales Open på Celtic Manor sammen med Jeppe Huldahl. Det var jo netop her Jeppe vandt i 2009, og hvorfor han er inviteret i år. Og så er det jo også banen hvor Europa slog USA i Ryder Cup i 2010, så jeg glæder mig rigtig meget til at komme afsted. Ugen efter gælder det så Nordea Masters på Bro Hof Slott ved Stockholm, hvor min franske arbejdsgiver Guillaume Cambis har annonceret sit ”comeback”. Efter Sverige skal jeg på en uges golf-sommerferie i Portugal sammen med min gode kammerat Martin Olsen, så om ikke andet, så ved jeg da hvad de næste fem uger bringer.

Afslutningsvis vil jeg godt have lov at sige tak til Morten Ørum Madsen for en fed uge på Madeira. Held og lykke med de kommende turneringer min ven - jeg glæder mig til at se dig ude på Europa Touren.

Og til I andre, så vil jeg blot ønske jer en rigtig god uge. Jeg skriver til jer snart igen.

Thomas