Hej alle sammen,

Lige for at starte med at besvare overskriften på min seneste blog (per 10. april), så kan det siges meget enkelt - det kunne jeg ikke :-)

Spillet var alt andet end godt i dette års DA-Masters, og hvorfor jeg da også i sidste ende måtte tage til takke med en skuffende 23. plads. Men hvis vi ser bort fra spillet og det opnåede resultat, så havde jeg en helt igennem fantastisk uge på La Manga, i Alicante. Det sociale den uge bliver ganske enkelt bare ikke bedre, og hvorfor jeg også gerne vil sende Quorum Consulting ApS en kæmpe stor tak - de er trods alt grunden til, at det overhovedet blev muligt for mig at deltage i turneringen i år, så en stor tak til dem i hvert fald.

Og hvad er der så sket siden sidst - en hel del faktisk. Jeg er netop kommet hjem fra to turneringer på Europa Touren. Den første uge ved Reale Seguros Open de España, på den fantastiske Real Club de Golf de Sevilla bane - og i den vel nok endnu mere fantastiske, smukke og utrolige by, Sevilla. Og lad mig bare starte med at sige, at måtte du endnu ikke have oplevet Sevilla, så har du noget til gode. Den by er simpelthen så flot og hyggelig, så hvis du er til tapas, god vin og små hyggelige gader og parker, så er Sevilla et must-see.

Efter Sevilla gik jeg caddie ved Madeira Island Open - Portugal, på Santo da Serra banen som ligger helt oppe på toppen af øen. Jeg gik caddie ved selvsamme turnering tilbage i 2004 og 2006, dengang for hhv. Jeppe Huldahl og Steven Jeppesen. Turneringen har ellers de seneste par år været spillet på naboøen, Porto Santo, men var i år tilbage på hovedøen, hvilket naturligvis gjorde mine forberedelser lidt lettere, da jeg i forvejen kendte banen ret godt fra tidligere.

Og hvor er Guillaume Cambis (min faste arbejdsgiver) så i alt det her - ja han indgår faktisk ikke. Status er nemlig, at han stadig sidder udenfor, ovenpå den rygoperation han gennemgik tilbage i starten af februar måned. Det er super synd for ham, det er det virkelig. Manden er 23 år gammel, og har netop tilspillet sig et kategori 11 medlemskab på Europa Touren, og så sker sådan noget der. Flere gange har han skrevet at han er på vej tilbage, og at det ikke varer længe - men hver gang er hans ”comeback” blevet udskudt. Nu tyder noget dog på, at det lysner lidt forude - han har da i hvert fald skrevet til mig, at hans næste turnering bliver Nordea Masters på Bro Hof Slott ved Stockholm i starten af juni måned. Jeg håber snart at se ham tilbage derude - ikke nok er jeg frustreret over situationen, men hvordan må han så ikke have det.

Nu har der jo netop været re-ranking på Europa Touren - det skete efter turneringen på Madeira i søndags. Her går man bl.a. ind og ser hvordan sidste års ”vindere” fra Q-School har klaret sig indtil nu, og ud fra det bliver der så rykket lidt rundt på pladserne. For at tage Cambis som eksempel, så sluttede han på 10. pladsen på sidste års Final Stage, og opnåede dermed et kategori 11 medlemskab, og hvori han fik kort nummer 10 (37 spillere fik kortet til Europa Touren sidste år via Q-School). Men med blot to spillede turneringer i år (de to i Sydafrika lige efter nytår), og hvori han missede cuttet begge gange, er han nu dumpet ned på en 26. plads i kategori 11, og har dermed fået 15 spillere mere foran sig før han kommer ind turneringerne, og det er selvfølgelig et alvorligt skridt ned af rangstigen. Mange af turneringerne henover sommeren kræver nemlig en placering omkring nummer 5-15 i kategori 11 for at komme ind, og da han nu er dumpet ned som nummer 26, bliver det nok begrænset hvad han får af turneringer. Der kommer en ny re-ranking til august, så nu gælder det bare om at præstere når muligheden måtte byde sig.

Og nu tænker flere af jer sikkert hvad jeg så vil gøre - jeg kan jo ikke leve af at deltage i enkelt golfturnering her og der, og det er fuldstændig korrekt - der skal trods alt lidt flere starter til, så jeg bliver med stor sandsynlighed nødt til at begynde, at se mig lidt om efter en anden spiller - eller i hvert fald en spiller mere som jeg kan arbejde for, når Cambis ikke er med.

I Sevilla for to uger siden havde jeg lavet en aftale med hollandske Wil Besseling. Wil fik også kortet via Q-School sidste år. Wil ville gerne hvis vi kunne snuppe både Sevilla og Madeira sammen, men det kunne jeg ikke - jeg havde nemlig lavet en aftale med Morten Ørum Madsen for lang tid siden, gældende for turneringen på Madeira. Jeg rejste til Sevilla mandag den 30. april - på det tidspunkt lå Wil 3. reserve til at komme ind i turneringen, og han ville ikke rejse til Spanien før han som min. lå 2. reserve. Da jeg mellemlandede i Lissabon var Wil rykket frem som 2. reserve, og skrev til mig at han ville springe på en flyver tirsdag morgen fra Holland. Han ankom til banen tirsdag eftermiddag hvor vi lige fik trænet lidt inden vi skyndte os ud på banen for at spille prøverunde. I løbet af runden fik vi at vide at han nu var rykket frem som 1. reserve. Vi skulle nu blot bruge et afbud mere før vi var inde, spændende. Ligesom de fleste andre uger på Europa Touren, så spilles der pro-am om onsdagen, og hvor den blot står på træning for de spillere som ikke skal spille med. Jeg har én gang tidligere prøvet at være 1. reserve ved en turnering. Det var med Steven Jeppesen ved Abu Dhabi Championship tilbage i 2006. Her lå vi 1. reserve hele ugen op til turneringen, og kom aldrig ind. Og så kan man altså bare rejse hjem igen, blive hængende og træne eller rejse videre til næste turnering - men derfor har man jo stadigvæk alle sine udgifter, så det er en rigtig øv situation at stå i hvis ikke man kommer ind. Og oftest så er det jo desværre sådan, at der altid er en spiller eller to som går og skranter lidt, men som alligevel prøver at stille til start, og som så trækker sig efter nogle få spillede huller - det er næsten det værste ved det hele.

Der er i det hele taget ret stor fokus på 1. reserven i en golfturnering på Europa Touren. Flere spillere og caddies kommer hen i løbet af en dag og siger ”are you in”, ”anything new” etc., og hver gang kan man blot sige ”nope, still 1. alternate”. I Sevilla gik der dog forlydende om, at franske Christian Cevaer havde problemer med albuen, og overvejede at trække sig. Hans smerter var tilsyneladende så store at han ikke havde kunnet slå 3-wood eller driver hele ugen, men at han ville vente med at trække sig til allersidste øjeblik torsdag. Han havde starttid 13:50 om torsdagen, så med mindre der kom et afbud fra en anden spiller, så vidste vi at det ville blive en LANG torsdag uanset hvad - vi var jo stadigvæk nødt til at stå klar når den første bold slog ud klokken 08:00. Torsdag morgen stod vi klar på rangen klokken 07:00, og håbede til det sidste at der ville komme et afbud. Cevaer havde ikke været at finde på golfbanen hele onsdag - hvorfor vi gættede os til, at han helt sikkert havde fået en masse behandling omkring albuen i stedet for. Ved middagstid mødte han så op, tog sine golfsko på, og gik på træningsbanen. Han stod faktisk kun 3-4 pladser fra os på rangen, og her vil jeg da gerne afsløre, at jeg lagde mærke til hvert slag han slog, og om der eventuelt måtte være nogle synlige smerter forbundet - det så det ikke rigtig ud til. På et tidspunkt var jeg inde i klubhuset, og hvor jeg tilfældigvis overhørte David Drysdale og hans caddie tale om, at de måske ville trække sig, grundet rygsmerter hos Drysdale. Det var vores absolut sidste mulighed hvis vi skulle gøre os forhåbninger om at deltage i turneringen. Drysdale skulle starte klokken 13:50, og klokken 13:05 ringede Wils mobil så - det var Europa Touren som ringede for at fortælle at vi var inde … jubiiiii :-) Drysdale havde trukket sig, og vi skulle nu ud på 10. tee om mindre end en time, sammen med Richard Finch og Shane Lowry.

Det blæste en halv pelikan, hvilket gjorde at scores var virkelig høje. Vi var 2-under par efter 7 huller og stod nævnt på det store leaderboard (oftest top 8 som nævnes her). Efter 15 huller var vi i par for runden og lå stadigvæk ganske godt placeret, men sluttede desværre af med dobbelt bogey, bogey og par, og sluttede 3-over par for runden. Trods den ærgerlige afslutning lå vi kun et slag udenfor cuttet, så vi kunne sagtens nå det om fredagen. Fredag startede igen rigtig godt (1-under efter 4), men herfra og ind var der ikke rigtigt noget der lykkedes - spillet var uskarpt, og det blev straffet prompte på en svær bane hvor det i forvejen blæste rigtig meget. Runden endte i 5-over par, og som i sidste ende viste sig at være 4 slag udenfor cuttet. Jeg skulle først flyve videre til Madeira mandag aften, men besluttede mig for at blive hængende i Sevilla henover weekenden - for som jeg startede med at skrive, så er Sevilla en helt fantastisk by, og dermed ikke det værste sted at have en fri-weekend … når det nu skulle være.

... fortsættes næste onsdag (Part 2)