Hej alle sammen,

I min seneste blog tilbage i maj måned, sluttede jeg af med at skrive ”jeg skriver snart til jer igen”, men da vi i dag skriver den 20. august, så kan vi vidst godt blive enige om, at det ikke helt holdte stik - det skal jeg naturligvis beklage, men jeg lover til gengæld, at være mere ”flittig” med skriveriet fremover :-)
 
Det er selvfølgelig altid sjovere, at opdatere sin blog når man har noget positivt at berette om, og da de sidste fem turneringer på Europa Touren (ET) er endt med et misset cut, så har motivationen og lysten til at skrive nok haltet lidt.
 
Efter tre missede cuts i træk rejste jeg til Milano for at gå caddie for Morten Ørum Madsen på Challenge Touren (CT). Det skete ved Challenge Provincia di Varese i slutningen af juni måned. Morten spillede rigtig godt det meste af turneringen, men putteren svigtede til gengæld, og i sidste ende blev det til en delt 25. plads. Vi sluttede blot fem slag fra en top 5 placering, og med tanke på hvor kold putteren var den uge, så var der rigtig mange positive ting Morten kunne tage med derfra. Og blot fire dage senere stod det da også klart, at han skulle debutere i sin første major, British Open. Men spillet havde som sagt også været rigtig solidt - der manglede såmænd blot lige, at få trillet lidt flere putts i.
 
Efter Italien rejste jeg til Paris hvor jeg skulle gå caddie for min faste arbejdsgiver, Guillaume Cambis. Alstom Open de France er en af de helt store turneringer på ET, og da alle franske spillere i kategori 11 automatisk får en invitation til turneringen, skulle vi også spille med. Det er ikke nogen hemmelighed, at Cambis glædede sig meget til netop den turnering. Det er altid spændende at spille på ”hjemmebane”, og særligt foran et publikum der med sikkerhed vil være i ryggen. Men efter en skuffende første runde i 8-over par (79) var det opad bakke. En 73’er om fredagen efterlod os syv slag fra cuttet, og turneringen blev derfor aldrig hvad vi havde håbet på. Efter et par uger hjemme i Danmark rejste vi til Østrig for at deltage i Lyoness Open powered by Greenfinity.
 
Efter utallige spil-afbrydelser (kraftig regn, og lyn og torden), stod vi med en 3-meter for birdie på sidste green i anden runde. På det store leaderboard bagved greenen stod der ”projected cut +1”. Og da vi på daværende tidspunkt var 2-over par turneringen var vi godt klar over hvad der stod på spil. En birdie ville sikre os deltagelse i weekenden - derimod ville en par sende os ud af turneringen med mindst mulige margin. Puttet blev studeret fra alle vinkler og kanter, men lige lidt hjalp det - det blev til en par og endnu et misset cut. Skuffelsen var enorm, hvilket Cambis da heller ikke lagde skjul på efterfølgende.
 
Efter turneringen spurgte han mig om jeg kunne tage med ham til Finland, Norge og Danmark (tre turneringer på CT). Det kunne jeg ikke. Jeg skulle til bryllup under turneringen i Finland, og da jeg allerede havde lavet en aftale med Morten Ørum Madsen for turneringen i Danmark, måtte Cambis selv tage af sted. Cambis missede cuttet i Finland, og trak sig efter fem spillede huller i Norge. Rygskaden var tilsyneladende brudt op igen, hvorfor han ikke så nogen anden udvej end at trække sig. I sidste uge på Stensballegård trak han sig så igen, denne gang efter første runde.
 
Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at man ikke kan leve af at være caddie på CT. Og da Cambis’ sæson på ET indtil videre har været alt andet end en succes, skal han med al sandsynlighed ned og spille CT næste sæson. Jeg har derfor igennem de seneste 6 ugers tid gået og tænkt lidt over hvad jeg skulle gøre - og her skal det da heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg længe har set stort potentiale i netop Morten Ørum Madsen. Siden 11. pladsen på Madeira tidligere i år, og 25. pladsen i Italien har Morten og jeg haft regelmæssig kontakt med hinanden. Samarbejdet har været rigtig godt ved begge turneringer, og derfor glædede jeg mig også rigtig meget til sidste uges Ecco Tour Championship på Stensballegård.
 
Morten åbnede med en runde i 2-over par (74) hvilket efterlod os langt tilbage i feltet. Torsdag blev det så heldigvis til en runde i 1-under par (71) og vi klarede dermed lige akkurat cuttet (takket være en birdie efter et godt 2-putt fra 22 meters afstand) på sidste hul, puha. Fredag og lørdag var Morten som forvandlet - det gode spil fra Madeira og Italien var der pludselig igen, hvilket da også resulterede i to runder i 5-under par (67). Der var kun to spillere udover Morten som skød 10-under par i de sidste to runder (Anders Schmidt Hansen og Chris Paisley). De to 67’ere sendte os fra en delt 53. plads frem til en delt 14. plads - blot et slag fra en delt 5. slag og tre slag fra et omspil. Så alt i alt en rigtig god turnering. Og i den forbindelse vil jeg da også godt have lov, at sende en stor tak til alle jer som havde taget turen til Stensballegård, og kom ud og støttede os. Det var helt vildt så mange der gik med rundt de første to dage, hvor vi spillede med Nick Dougherty og Lucas Bjerregaard. Og i finalerunden i lørdags var der igen rigtigt mange mennesker med rundt, så tusind tak for støtten alle sammen.
 
Og hvad skal der så ske nu. Jeg har sagt op hos Guillaume Cambis, og tager i stedet med Morten resten af sæsonen på CT. Morten og jeg har lavet en aftale for de resterende turneringer på CT, og sammen skal vi forsøge, at komme bedst muligt i mål. Morten ligger pt. på en 22. plads på pengelisten, og da det er top 20 efter Grand Final i slutningen af oktober som får deres ET-kort til næste sæson, er det en virkelig spændende periode vi går i møde nu. Dog vil jeg ikke lægge skjul på, at det helst skal ende med en placering i top 15. Det er nemlig sådan, at spillerne på 16.-20. pladsen på dette års CT kommer bagved alle de spillere som får deres ET-kort via Q-School i december måned. Spillerne på 1.-15. pladsen kommer derimod foran Q-School, og er dermed bedre stillet ift. at komme ind i næste års turneringer. Dertil er der lige en væsentlig detalje mere. Spillerne på 1.-10. pladsen på CT-pengelisten skal ikke re-rankes i april og august måned, det skal spillerne på 11.-15. pladsen derimod. Det ET-kort der opnås ved at slutte på 16.-20. pladsen er i mine øjne ikke mere værd end et fuldt CT-kort, og da målsætningen er ET, ser jeg ingen grund til hvorfor vi ikke bør jagte en placering i top 15, og endnu bedre, en placering top 10.
 
Næste udfordring hedder Rolex Trophy i Schweiz, og starter allerede på onsdag. Morten og jeg flyver til Geneve i eftermiddag, og skal prøvespille banen i morgen formiddag. Rolex Trophy er en invitationsturnering og har kun deltagelse af de 42 bedste spillere fra pengelisten. Fra Danmark vil Andreas Hartø, Morten Ørum Madsen, Joachim B. Hansen, Lasse Jensen og Jeppe Huldahl være til start. Der er ikke noget cut i turneringen hvilket betyder, at samtlige 42 spillere er garanteret fire runders golf, og endnu vigtigere en præmiecheck. Dog er det mega vigtigt at slutte i top 20, ellers tæller præmiepengene nemlig ikke til pengelisten. Man kan derfor godt sige, at spilleren på 21. pladsen bliver sorteper.
 
Afslutningsvis vil jeg gerne sige tak til Quorum Consulting i Holte for deres aktive og positive deltagelse i mit liv som caddie.
 
Men det bliver også alt for nu. Må hellere få pakket det sidste og komme af sted mod lufthavnen.
 
Skriver til jer snart igen :-)
 
Thomas