Madrid Masters

Printer venlig versionSend til en ven
 

Så er jeg tilbage efter en uges pause. Det var en uge med fantastisk vejr i Danmark og derfor rigtig gode forhold at træne under. Jeg har fået arbejdet lidt med svinget, men mest har jeg nu nydt det gode vejr, spillet nogle runder og eller plejet familien.

Ugen i Østrig endte desværre ikke med den sejr jeg havde håbet på, men i stedet en 4. plads. Det var selvfølgelig skuffende ikke at kunne køre sejren hjem efter at have ført med 2 slag inden sidste runde, men omvendt er det mit absolut største resultat i min karierre og det skal jeg også være glad for. Ikke mindst fordi det giver god selvtillid inden sæsonens sidste turneringer.

I denne uge er jeg så i Madrid, hvor turneringen starter imorgen. jeg har tee-off kl. 13.10 og jeg ser meget frem til at fortsætte den opadgående formkurve jeg er inde i. Feltet er en del stærkere i denne uge, men jeg ser rigtig meget frem til udfordringen og jeg føler bestemt at der ligger endnu et top resultat og venter forude.

Banen passer mig ganske godt. Den er meget speciel, med ganske meget plads fra tee, men til gengæld nogle meget svære og kuperede green områder. Derfor skal der god præcision til fra fairway og så rigtig skarpt spil omkring green. Lige noget for mig.

Jeg vender tilbage efter 1. runde imorgen.

 
Thomas