Siden sidste blog er der sket rigtig meget. Bare ikke med mine turneringsrunder, der stadig er meget skrøbelige.

Problemet ligger i starten af runden, hvor jeg de sidste par turneringer har været +3 meget hurtigt. Derfra finder jeg niveauet, men er selv sagt for presset i forhold til en fornuftig score, og derfor forcerer.
Det er helt sikkert et mentalt problem, det svære er bare at finde brugbare løsninger.

Jeg har haft svært ved at nyde at være i turneringssituationer på det seneste, og det er det værste. For der er ingen der tvinger mig til at spille, jeg gør det fordi jeg elsker golf og konkurrenceelementet i det.

I den kommende uge får jeg en ny chance for at nyde mit arbejde, hvor flotte Stensballegaard ligger græs til Bravo Tours Open på Ecco Touren. Umiddelbart er det ikke en bane man tager til for at opbygge selvtillid, da sværhedsgraden fra sort tee ved første indtryk var meget svær. Men omvendt tror jeg det bliver nemmere at holde tålmodigheden på en bane, hvor jeg vil vurdere forholdsvis høje scores.

Nyt i bag'en er en gammel Scotty Circa62 putter. Maveputteren en røget ud, ihvertfald for denne uge. Jeg manglede en ny fornemmelse, og det fik jeg med den korte putter af min træner Mads Riis. Troen på at det kan lade sig gøre, er det vigtigste når man putter. Og den har jeg fået igen.

Hvor svært kan det være at nyde at spille golf?