Så er der endelig lidt sommerferie

Printer venlig versionSend til en ven

Hej alle



Jeg er ved at have oplevet mange ting siden jeg har skrevet sidst.

 Jeg missede cuttet i Prag. Slog mange gode slag, men var dårlig i mine chip og min putning. Jeg var jo i bil sammen med min far, og derfor valgte vi at køre lørdag efter min runde. Vi tog tilbage til hotellet og pakkede vores ting og derefter var det snuden hjem mod Danmark.

Det har været dejligt at være hjemme. Jeg synes det har været en hård periode med golfen, da spillet ikke helt har kørt efter planen.

Den første uge efter Prag gik meget hurtigt, men jeg nåede en masse ting. Spisning med familien, se veninderne og have min dejlige nevø, Jacob, til overnatning. Men så startede der hårdt arbejde!

Hele denne uge har jeg haft et sommer ungdoms kursus på skolerne i Oure. Det var første gang de havde golf på deres ungdomsprogram. Lars og jeg, som var eneste instruktører på kurset havde 15 unge mennesker. Det har været en hård uge, men det har også været sjovt, da det var nogle meget nemme unge vi havde på vores hold. Håber ikke det er sidste gang jeg får lov og tid til det.

foto-lars

foto-aerobic

Lidt billeder af vores morgenopvarmning!


Lige nu er jeg endelig kommet i sommerhus i Bunken, ved golfklubben Hvide Klit! Det var en lang køretur, med meget regn og kø, men nu står den på golftræning, fysisk træning og afslapning! Det ser jeg meget frem til.


Næste turnering er fra den 3. august i Irland.

God sommer til jer alle..



Kærlig hilsen

Malene
www.malenejorgensen.dk




 

1 kommentar "Så er der endelig lidt sommerferie"

Irland

Hej Marlene.
STORT held og lykke i Irland. Vi trykker på tommelfingeren for dig.
Mange hilsner
Inge & Erik